AKTIER: Nye fald i vente - stadig fokus på EU-problemer
Efter kraftige fald de sidste to dage på aktiemarkedet kan det blive en ny vanskelig dag.
Futures peger ned 1,06 pct. for DJStoxx 50 efter et kraftigt dyk i USA i går.
- I dag vil investorerne have fokus rettet mod Tyskland, hvor parlamentet skal stemme om tysk tilslutning til den store lånepakke på 720 mia. EUR til betrængte eurolande. Der er klare forventninger om, at pakken får opbakning. Endvidere mødes finansministrene fra euroområdet i dag for blandt andet at diskutere bedre budgetovervågning i EU, skriver Nordea.
Forsikringsselskabet Tryg kom svagt ud af årets første kvartal, som konsekvens af en hård vinter med et øget antal skader. Selskabet nedjusterer forventningerne til helåret. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet fredag.
Koncernens resultat før skat faldt fra 470 mio. kr. til minus 113 mio. kr. og det var primært den hårde vinter der var den væsentligste årsag til faldet oplyser selskabet.
Periodens resultat efter skat blev minus 102 mio. kr.
Selskabet forventer nu et resultat efter skat på 0,6-1,0 mia. kr. mod tidligere 0,8-1,2 mia. kr. for hele 2010.
Simcorp kom torsdag aften med kvartalsregnskab, hvor de fastholder forventningerne til hele 2010.
Omsætning for årets tre første måneder blev40,7 mio. euro mod 38,7 mio. euro i samme periode sidste år.
Simcorp fik et driftresultat (EBIT) på 2,1 mio. euro mod 3,1 mio. euro i 1. kvartal 2009.
Koncernen venter for 2010 er omsætningsstigning og en samlet forretningsmæssig vækst på omkring 10 pct. samt en overskudsgrad på omkring 22 pct.
Det usikre aktiemarked fortsætter, og i torsdagens handelssession i USA lukkede de tre toneangivende indeks alle markant lavere med fald på godt 4 pct. Dårlige nøgletal for beskæftigelsen i USA, skabte bekymringer for den amerikanske økonomi.
Dow Jones lukkede 3,6 pct. lavere i 10.068 mens Nasdaq endte 4,11 pct. lavere i 2.204 og S&P500 faldt med 3,9 pct. til 1.071.
Japans Nikkei 225 falder i dag 2,5 pct., mens Hong Kongs Hang Seng er lukket.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›