Internationale avisuddrag med Facebook, Tiktok og Deutsche Bank
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
ITALIENSKE MAFIAOBLIGATIONER SOLGT TIL GLOBALE INVESTORER
Internationale investorer har købt obligationer støttet af Italiens mest magtfulde mafia. Obligationer udstedt af firmaer tiltalt for at arbejde for mafia-gruppe blev blandt andet købt af en af Europas største private banker. (ITALIAN MAFIA BONDS SOLD TO GLOBAL INVESTORS)
BORGERRETTIGHEDSGRUPPER BEKLAGER "SKUFFENDE" FACEBOOK-MØDE
De borgerrettighedsgrupper, der organiserede annonceboykot af Facebook, er "skuffende" over møde med Facebooks øverste ledelse, der ikke ville imødekomme deres krav. (CIVIL RIGHTS GROUPS BEMOAN 'DISAPPOINTING' FACEBOOK MEETING)
GRUNDLÆGGER VIL FASTHOLDE GREBET OM QUICKEN LOANS, SELV EFTER BØRSNOTERING
Grundlægger af realkreditudlåneren Quicken Loans beholder fuld kontrol over virksomheden efter en børsnotering, da kontantprovenuet fra noteringen flyder over i en privat enhed under hans kontrol. (DAN GILBERT WILL KEEP GRIP ON QUICKEN LOANS EVEN AFTER IPO)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
TIKTOK PRODUCENT FORSØGER AT OPNÅ BALANCE I KINESISKE-AMERIKANSKE SPÆNDINGER
Kinesiske Tiktok vil trække den populære app ud af Hongkong grundet bekymring over den nationale sikkerhedslov, efter at Washington har antydet begrænsninger af adgang til appen i USA. (TIKTOK MAKER SEEKS TO STRIKE BALANCE ON CHINA, U.S. TENSIONS)
CORONAVIRUS REVIDERER BILMARKEDETS VERDENSKORT
Det globale automarked er splittet i flere forskellige retninger, hvilket komplicerer industriens indsats for at komme sig efter den dybe krise. (THE CORONAVIRUS REDRAWS THE CAR MARKET'S WORLD MAP)
COVID-19 OPBLUSSEN TRUER REJSE-GENREJSNING
En kraftig stigning i amerikanske coronavirus-tilfælde samt nye regeringsbegrænsninger forhindrer flyrejser, ifølge United Airlines' medarbejderorientering, der forbereder dem på en potentiel orlov. (COVID-19 RESURGENCE THREATENS TRAVEL REBOUND)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
DOMMER LÆGGER SKYGGE OVER BILÆGGELSE AF ROUNDUP-STRID OM KRÆFT
En 10 mia. dollar stor aftale som ukrudtsmiddel-producenten Bayer betaler for at afslutte retssager om Roundups kræftfremkaldelse, bliver muligvis ikke godkendt af domstolen. (JUDGE PUTS CLOUD OVER SETTLEMENT OF ROUNDUP CANCER CLAIMS)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
SEKUNDÆR BØLGE KAN GØRE 5 MILLIONER ARBEJDSLØSE
Storbritanniens arbejdsløshed kan nå op på 15 pct., hvis landet rammes af en sekundær bølge af corona-infektioner, vurderer Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. (SECOND WAVE 'COULD LEAVE 5 MILLION JOBLESS')
THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)
DEUTSCHE BANK FÅR 150 MIO. DOLLAR BØDE FOR AT IGNORERE MISTÆNKELIGE EPSTEIN-BETALINGER
Deutsche Bank tillod den pædofilidømte milliardær, Jeffrey Epstein, at foretage en række mistænkelige betalinger til russiske modeller og kvinder "med østeuropæiske efternavne", ifølge New York Department of Financial Services (DFS). (DEUTSCHE BANK FINED 150 MIO. DOLLARS FOR IGNORING SUSPICIOUS EPSTEIN PAYMENTS)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
NEXT, ASOS OG AMAZON TRÆKKER SIG FRA BOOHOO EFTER KRITIK AF LEICESTERFABRIK
Next, Asos og Amazon har besluttet at trække alt salg af tøj på Boohoos platform tilbage, efter kritik af løn og arbejdsforhold. (NEXT, ASOS AND AMAZON DROP BOOHOO AMID LEICESTER FACTORY CLAIMS)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
JAPANSK KONKURRENCE-VAGTHUND GIVER LUSSING TIL LEVERANDØR AF FLYBRÆNDSTOF FOR BLOKERING AF RIVAL
Japans Fair Trade Commission udstedte tirsdag en juridisk bindende ordre til landets største flybrændstofleverandør, Mainami Aviation Services, efter at det Tokyo-baserede firma angiveligt hindrede en rival i at komme ind på markedet. (JAPAN FTC SLAPS AIRCRAFT FUEL SUPPLIER FOR BARRING RIVAL)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
UDENLANDSKE INVESTORERS KØB AF KINESISKE AKTIER UDLØSER EJERSKABS-BEGRÆNSNING
Udenlandsk appetit på kinesiske aktier er steget så meget, at handel i en række virksomheder gennem Stock Connect-ordningerne, der forbinder det kinesiske fastland med Hongkong-markedet, enten er blevet suspenderet eller snart suspenderes, da grænsen for oversøisk ejerskab er nået. (OVERSEAS INVESTORS SNAP UP CHINESE STOCKS, TRIGGER MIDEA OWNERSHIP CAP)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›