Danske Bank: Ingen boble i obligationsmarkedet

Udgivet den 15-09-2010  |  kl. 14:06  |  

- Obligationsrenterne ligger stort set uændrede i forhold til vores seneste renteprognose for en måned siden. Det dækker imidlertid over et yderligere fald i anden halvdel af august, der siden er reverseret i september. Ændringer i markedets opfattelse af risikoen for en ny økonomisk nedtur er den primære faktor bag bevægelserne. De seneste ugers rentestigning kommer således på baggrund af lidt bedre nøgletal fra USA og Asien. Skiftende efterspørgsel fra pensionssektoren i Europa er desuden med til at forstærke udsvingene. Der var stor efterspørgsel efter lange obligationer, da renterne faldt, mens købene af obligationer fra denne kant ser ud til at være bremset lidt op igen i takt med, at renterne er steget. Det kan ses ved, at de 30-årige renter faldt mest under rentefaldet og omvendt er steget mest de seneste uger.

Det skriver Danske Bank i en ny renteprognose.

- Vi har ikke lavet de store justeringer for de 10-årige obligationsrenter i USA. Vi mener ikke, der er en boble i obligationsmarkedet, da de nuværende lave renter er fair i forhold til den kritiske situation, amerikansk økonomi befinder sig i. Faldende ISM vil fastholde en vis forventning i markedet til, at Fed kan komme på banen med QE igen. Vi forventer derfor, at de 10-årige renter vil falde tilbage til det hidtidige lavpunkt omkring 2,6% og holde sig lavt året ud.

 

- De danske obligationsrenter vil som normalt udvikle sig parallelt med de tyske og ventes at falde en smule i de kommende tre måneder. Det 10-årige rentespænd er indsnævret til lige under 10bp og ventes at være uændret fremover. Det officielle ledende rentespænd mellem Danmark og euroområdet ligger fortsat rekordlavt på 5bp. Vi venter et uændret rentespænd det kommende år. Risikoen for en selvstændig forhøjelse af den danske indskudsbevisrente er taget lidt af igen over den seneste måned, idet det den danske krone er styrket lidt igen over for euroen. Nationalbanken nedsatte i 2. kvartal indskudsbevisrenten to gange til 50bp fra70bp. Vi venter, at rentenedsættelsen vil blive reverseret inden for de kommende seks måneder. Cibor-renterne ser ud til at være tæt på bunden og ventes at ligge lavt længe. Da valutapositionen ventes at forblive stærk, og renteforhøjelser fra ECB har lange udsigter, vil de korte obligationsrenter som f.eks. renten på F1 flexlån være lav i lang tid, skriver Danske Bank.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale