Norwegian åbner ny indenrigsrute mellem Stockholm og Malmø
2. december 2010 åbner Norwegian en ny indenrigsrute i Sverige. Flyselskabet begynder nemlig at flyve på strækningen mellem Stockholm (Arlanda) og Malmø. Der bliver tre daglige afgange på hverdage og op til to daglige afgange i weekenden. Til foråret øges antallet af afgange yderligere til seks daglige.
- For at være en konkurrencedygtig aktør og et godt alternativ både for forretnings- og fritidsrejsende er det vigtigt, at vi kan tilbyde et omfattende rutenetværk. I den seneste tid har vi udvidet antallet af udenrigsruter fra Stockholm kraftigt, og nu er det vigtigt at slå vores position som central operatør på indenrigsmarkedet fast. Ruten Malmø - Stockholm er en af de største indenrigsruter i Sverige, og vi ser et stort potentiale i at flyve på denne strækning. Vi er sikre på, at den nye direkte rute vil medføre lavere priser og et bedre udbud til de rejsende, siger Daniel Skjeldam, kommerciel direktør hos Norwegian.
- Det er glædeligt, at et flyselskab som Norwegian, der ekspanderer så kraftigt, vælger at flyve fra Malmø Airport (Sturup). At endnu et selskab vælger at flyve på strækningen Malmø-Stockholm kommer vores passagerer til gode, fordi de får flere indenrigsafgange at vælge imellem, siger Peter Weinhandl, lufthavnschef i Malmø Airport (Sturup).
Norwegian vil have tre daglige afgange på hverdage og op til to daglige afgange i weekenden. Til foråret øges antallet af afgange yderligere til seks daglige.
Billeterne kommer i salg fra fredag 15. oktober kl. 14 på www.norwegian.com. Priser fra 299 SEK inklusive skatter og afgifter.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›