Obligationer: Renter ses falde – Spændende nøgletal i vente

Udgivet den 30-12-2010  |  kl. 07:17  |  

Der er torsdag morgen udsigt til faldende renter på det danske obligationsmarked. Investorerne vil især have blikket rettet mod USA hvor der offentliggøres flere spændende nøgletal. Chicago-indekset for december offentliggøres i eftermiddag og kan give en god indikation for næste uges ISM-indeks. Konsensus er et fald i indekset til 61.

Pending home sales for november samt Jobless Claims offentliggøres ligeledes senere i dag. Hos Sydbank venter man et fald i først nævnte på ca. 1 pct. (MoM) i november, mens banken venter en stigning i Jobless Claims til 425.000 personer i sidste uge.

- Grundet udviklingen i USA i aftes og i Asien i nat, venter vi rentefald fra morgenstunden. Stiger Chicago indekset mod forventning kan det skabe forventninger om, at ISM-indekset også vil vise stigning i næste uge, og det kan udløse rentestigninger, skriver Sydbank i et notat torsdag morgen.

 

Udgivet af: NPinvestordk