Prisstabiliteten fortsætter på boligmarkedet

Udgivet den 12-05-2011  |  kl. 15:00  |  

Salgspriserne på ejerboliger står stort set stille, og dermed fortsætter den helt stabile prisudvikling på boligmarkedet. Salgstiderne bliver dog stadig kortere. Det fremgår af en opgørelse over udviklingen for april måned fra boligsiden.dk.

Pressemeddelelse: Noget tyder på, at tiderne med store boligprisfald for alvor er ovre. I hvert fald fortsætter boligmarkedet den positive udvikling med yderst stabile priser. Over de sidste 12 måneder er priserne på f.eks. villaer og rækkehuse kun faldet med en halv pro-cent, mens priserne på fritidshuse og ejerlejligheder kun er faldet med henholdsvis 1 pct. og 1½ pct i samme periode. Det viser den nyeste opgørelse over april måneds salgspriser fra boligsiden.dk.

”Priserne rokker sig stort set ikke ud af flækken. Huspriserne er steget med 1 pct. den seneste måned, men på årsplan er de faldet ½ pct., og sådan så billedet også ud for en måned siden,” forklarer kommunikationschef Birgit Daetz fra boligsiden.dk.

Når det gælder ejerlejlighederne, er priserne derimod faldet en anelse det seneste år, nemlig 1½ pct. Det skyldes primært et prisfald henover april måned på 2½ pct. Fritidshuse er stort set på samme niveau som i marts måned, og på årsplan er de faldet med 1 pct.

Boligsælgerne vilde som aldrig før
Hvor prisudviklingen står i stampe, er boligudbuddet markant stigende.
”Det samlede boligudbud er i dag på 81.900 og har aldrig været så højt. For at give et billede af udviklingen, så er det nuværende udbud steget med over 4.800 boliger – på én måned. Boligsælgerne er med andre ord vilde som aldrig før. Og når udbuddet sti-ger, siger al logik, at så må priserne falde. Derfor bliver det interessant at følge pris-udviklingen i den kommende tid. Og prisstigninger, tror jeg i hvert fald ikke på, ligger lige for,” siger Birgit Daetz.

Indtil videre har det stigende boligudbud ikke haft den store indflydelse på den tid, det tager at sælge sin bolig. Salgstiderne bliver nemlig fortsat kortere og kortere.
På en måned er salgstiden for villaer og rækkehuse faldet med 3 pct. og ligger nu i gennemsnit på lige godt seks måneder. Endnu bedre ser det ud for ejerlejlighederne, hvor salgstiden i forhold til for en måned siden er faldet med 4 pct., så sælgerne i gennemsnit kun venter i godt 5 måneder, før handlen er i hus. Og så er det godt nyt til sælgerne af fritidshuse, at salgstiden for disse er faldet med 4 pct. den seneste måned, om end man må regne med, at der går lidt over ni måneder, før man har fundet en køber.

”De, der netop har solgt deres bolig, oplever, at det går hurtigere end tidligere. Men med til historien hører, at der er rigtig mange boliger, der har stået til salg meget længe og fortsat gør det. Det er med til at presse boligudbuddet op på det rekordhøje niveau, vi ser i dag,” siger Birgit Daetz.

Kontaktperson: Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport