Drikkevand i USA er fyldt med tungmetaller

Udgivet den 10-10-2011  |  kl. 13:27  |  

Amerikanerne bør bekymre sig mere om tungmetaller i drikkevandet end sprøjtegifte og kemikalier, lyder advarslen fra amerikanske geologer, der har undersøgt 5.183 drikkevandsboringer i USA.

Det skriver Ingeniøren.

I landets første forsøg på at overvåge drikkevandsboringer for tungmetaller har geologerne opdaget, at 13 procent af landets ubehandlede drikkevand indeholder mindst ét tungmetal i en koncentration, der overstiger de officielle sundhedsregulativer. Og mængderne er langt alvorligere end fundet af eksempelvis kemikalier og pesticider, skriver Scientific American.

- Det var overraskende, hvor mange af tungmetallerne, der fandtes i koncentrationer, der overskred sundhedsregulativerne, især sammenlignet med andre stoffer, som vi ofte bekymres over, siger Joseph Ayotte, hydrolog ved de amerikanske geologiske undersøgelser (U.S Geological Survey) som udførte undersøgelsen.

 

Udgivet af: NPinvestordk