Mexico: BNP Paribas venter økonomisk opbremsning
Den franske storbank BNP Paribas forventer et fald på 3,2 pct. i det mexicanske bruttonationalprodukt, BNP, i 2012 og en yderligere tilbagegang på 3 pct. i 2013, skriver Dow Jones Newswire.
Torsdag offentliggjorde den mexicanske regering tal for 2011, der viste en fremgang i BNP på 3,9 pct., og det var helt på linje med det forventede, vurderer Nader Nazmi, der er økonom hos BNP Paribas.
Det er primært på grund af eksterne risici, at banken forventer en opbremsning i den mexicanske økonomi. Eksempelvis er krisen i eurozonen, lavere end ventet vækst i den amerikanske økonomi og højere oliepriser alle faktorer, der kan sende USA's naboer mod syd i den forkerte retning, påpeger Nader Nazmi.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›