Aktier kl. 13.05: Royal Unibrew løftets efter rengskab

Udgivet den 09-03-2012  |  kl. 13:08  |  

Topdanmark leder fremgangen i C20-indekset på 1,2 pct. til 453,21, hvilket sker uden selskabsspecifikke nyheder. Mærsk og FLSmidth er understøttet af generelt øget appetit på cykliske aktier efter der er givet grønt lys for restruktureringen af den græske gæld. Blandt sidepapirerne løftes Royal Unibrew efter et bedre end ventet regnskab.

Royal Unibrew løftes 7,0 pct. til 383 kr. Bryggeriet leverede før markedets åbning et pænt regnskab, hvor tallene for 2011 ligger over analytikernes forventninger, og prognoserne for 2012 samtidig ser stærke ud. Royal Unibrew skriver, at det har styrket sin markedsposition, skabt yderligere resultatfremgang og reduceret gælden. Det er sket på baggrund af fortsat stort fokus på udviklingen af kommercielle aktiviteter, samtidig med løbende forbedret effektivitet. Fremgangen er sket på trods af usædvanligt dårligt vejr i højsæsonen, øget økonomisk usikkerhed hos forbrugerne og hård konkurrence på markederne, hvor Unibrew befinder sig. Bryggeriet ser gode muligheder for fortsat udvikling af forretningen.

Topdanmark løftes 3,0 pct. til 982 kr. Forsikringsselskabet begynder sit tilbagekøbsprogram på fredag, hvilket ifølge aktiechef hos Sydbank Ole Kjær Jensen kan være med til at løftet aktien, mens pæne mæglerkommentarer efter regnskabet også kan have betydning.

FLSmith stiger 2,0 pct. til kurs 435,5. FLSmidth kan fortsætte med sit bud på 11 australske dollar per aktie for det australske selskab Ludowici. Det oplyser selskabet fredag formiddag i en meddelelse til fondsbørsen.

Høreapparatproducenterne er understøttet af en analyse fra Credit Suisse, som fortsat er positiv på høreapparatsektoren. I analysenotatet hæver finanshuset anbefalingen på GN Store Nord til neutral fra underperform, mens kursmålet løftes til 58 kr. fra 52 kr. Anbefalingen på William Demant fastholdes på outperform, mens kursmålet hæves til 560 kr. fra 525 kr. GN Store Nord ligger 1,3 pct. højere i kurs 60,75 og William Demant stiger 1,5 pct. til kurs 511,5.

TDC taber 4,9 pct. eller 2,16 kr. til 41,53 kr. efter fragået udbytte.

Novo Nordisk stiger 1,0 pct. til 793 kr. Medicinalselskabet har meddelt, at det har indsendt registreringsansøgning for degludec/insulin aspart til de japanske sundhedsmyndigheder, PMDA. Degludec/insulin aspart er til behandling af både type 1 og type 2-diabetes, og det er den første opløselige sammenslutning af to insuliner, det langtidsvirkende degludec og det hurtigvirkende NovoRapid. Degludec og Degludec Plus ventes at blive de næste helt store katalysatorer for selskabet. Det ventes, at Novo Nordisk får svar på ansøgningen for medikamentet fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til sommer.

A.P. Møller - Mærsk stiger 2,5 pct. til 44.400 kr. Shanghai International Shipping Institute estimerer i en ny rapport, kaldet Global Ports Development Report, trafikvæksten i storhavnene Shanghai og Ningbo til at blive 10 pct. i 2012, og at væksten i havnene vil overgå markedsvæksten på 7 pct. Det skriver shippingavisen Lloyds List. Yderligere ser verdens tredjestørste rederi, CMA CGM, ud til at være finansielt presset, idet rederiet får sænket sin kreditvurdering af Standard & Poors til B- fra B+ samtidig med, at udsigterne bliver sat til negativ og dermed kan yderligere kreditvurderingssænkninger være i spil.

Carlsberg stiger 1,3 pct. til kurs 456,4. Bryggeriet har fået triste nyheder fra den britiske pubkunde JD Wetherspoon, som skærer i sine ekspansionsplaner efter faldende sammenligneligt salg og øget alkoholbeskatning. Det skriver Financial Times i dag efter det aflagte halvårsregnskab.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge