Royal Unibrew/Nykredit sænker til neutral fra outperform

Udgivet den 12-03-2012  |  kl. 12:42  |  

Nykredit sænker anbefalingen på Royal Unibrew til neutral fra outperfom, hvilket sker som følge af en stærk kursperformance men på trods af et solidt regnskab. Den stærke kursudvikling har ifølge analytiker Ricky S. Rasmussen bragt kursen tæt på finanshusets Fair Value på 403 kr. per aktie.

Finanshuset pointerer, at Royal Unibrew målt på P/E- og EV/EBITDAmultipler fortsat handles med en rabat ift. internationale peers, men omvendt med en præmie ift. Carlsberg-multiplerne.

Yderligere tilskrives den sænkede anbefaling, at finanshuset ikke ser nogen åbenlyse kurstriggers for den kommende periode, hvor man allerede har frasolgt de mest oplagte aktiver og hvor man allerede har fundet en løsning på blandt andet Århus-grunden og udviklingen i Polen.

Selve regnskabet var positiv læsning, med en omsætning, der var 5,1 pct. over Nykredits estimat og en driftsindtjening, som var 37 pct. over finanshuset estimat.

- Selv om Q4 traditionelt er et lille kvartal for bryggerierne, vidner regnskabet om, at margin-casen fortsat er intakt i Royal Unibrew, og for hele 2011 kommer selskabet således ud med en EBIT-margin på 13,8 pct., hvilket er meget tæt på de langsigtede finansielle målsætninger fra 2010 om en EBIT-margin på 14 pct., skriver Nykredit.

Nykredit fremhæver også udlodningscasen som meget solid, idet der foreslås et udbytte på 17 kr. per aktie og et aktietilbagekøbsprogram på 125 mio. kr. efter generalforsamlingen. I alt udloddes for 350 mio. kr. i 2012.

Royal Unibrew ligger mandag over middag med en stigning på 4,1 pct. til kurs 398,50.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg