Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 11:35  |  

De danske statsrenter stiger onsdag, efter at de amerikanske renter tirsdag gik op oven på lidt højere end ventede forbrugertillidstal og en lunken auktion over ny amerikansk statsgæld.

Det gav en lille stigning til renten på den toneangivende tiårige T-bond, som onsdag morgen er kravlet yderligere op. Det smitter også af herhjemme, hvor renten på den toneangivende tiårige statsobligation stiger med 3 basispoint til 2,47 pct. Det kommer oven på et fald på 3 basispoint tirsdag.

På nøgletalssiden er det største højdepunkt i løbet af ugen inflationstal fra både Frankrig og Spanien, men også særligt USA fredag, hvor PCE-kerneprisdeflatoren, som har særlig opmærksomhed hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, offentliggøres.

Onsdagen har allerede budt på en måling af forbrugertilliden i Tyskland for juli, mens der ud på eftermiddagen venter en opgørelse af salget af nye boliger i USA i maj.

I Europas største økonomi var det dårligt nyt, der ramte handlerskærmene fra morgenstunden, idet forbrugertilliden faldt til minus 21,8 i juli fra minus 21,0 i juni, viser en opgørelse fra analysevirksomheden GFK - Gesellschaft für Konsumforschung. Økonomerne havde til sammenligning ventet et indeks på minus 19,5 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For det amerikanske boligsalg er der bedring at spore, men fortsatte negative fortegn, hvis man spørger hos økonomerne. Salget ventes at være faldet med 0,2 pct. i maj sammenlignet med april mod et tungt dyk på 4,7 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef