Roche forlænger opkøbstilbud på Illumina
Den schweiziske medicinalkæmpe Roche forlænger tilbuddet på amerikanske Illumina til 20. april fra 23. marts. Den 25. januar bød Roche 44,50 dollar per aktie for Illumina, svarende til 5,7 mia. dollar, hvilket var en præmie på 61 pct. over kursen den 21. december, hvor der begyndte at florere rygter om den potentielle transaktion.
Investorerne i Illumina vil på den årlige generalforsamling den 18. april bestemme, om de skal sende fire direktører ud og erstatte dem med direktører nomineret af Roche, hvilket kan rydde vejen for forhandlingerne mellem de to selskaber. Det skriver Bloomberg News.
Analytiker Daniel Brennan fra finanshuset Morgan Stanley forventer, at Roche bliver nødt til at betale 55-63 dollar per Illumina aktie.
Fredag lukkede Illumina med en stigning på 0,5 pct. til 50,46 dollar.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›