Københavns Lufthavne / Børsen: SAS-krise kan medføre ny rival
Ifølge professor i konkurrenceøkonomi Peter Møllgaard, så er der en oplagt mulighed for, at der vil blæse andre vinde på konkurrencefronten for Københavns Lufthavne, når den nuværende SAS-krise er overstået. Det skriver Børsen.
- Går SAS konkurs, vil det være et nyt selskab, der skal bygge en relation op. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være i København. Den trafik vi får, fordi SAS har udpeget København som knudepunkt, skal vi derfor arbejde hårdere på at få. Og da lufthavnen jo delvist er et monopol, kunne man sagtens forestille sig, at det ville være mere attraktivt for andre luftfartselskaber at bruge København som knudepunkt, hvis der var en terminal, som gav Københavns Lufthavne noget konkurrence, udtaler professor i konkurrenceøkonomi Peter Møllgaard fra Copenhagen Business School til Børsen.
Lufthavnen har tidligere med næb og klør modsat sig konkurrence fra lavprisprojektet Terminal A, men netop SAS' situation betyder, at også en eventuel rekonstrueret version af selskabet vil få behov for at gå alle sine omkostninger efter i sømmene.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›