Boligsalget i årets første 10 måneder 15 pct. bedre end i fjor

Udgivet den 28-12-2012  |  kl. 08:00  |  

Fra januar til oktober blev der solgt 15 pct. flere boliger end i samme periode i 2011. Fremgangen ses for alle boligtyper med andelsboligerne som højdespringer. Det fremgår af en statistik fra boligsiden.dk.

Selv om det lige er tidligt nok at gøre endelig status over boligsalget i 2012, skal det siges, at året blev et noget bedre år end 2011. Ser man på årets 10 første måneder, er der handlet 15 pct. flere boliger end i den tilsvarende periode året forinden. Det viser en opgørelse fra landets mest besøgte boligportal, boligsiden.dk.

”Nu var 2011 det værste år i mands minde, så det kunne næsten kun blive bedre i 2012. Men en fremgang på 15 pct. er nok mere, end mange af os havde turdet håbe på. Det er et flot foreløbigt resultat”, indleder Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Resultatet af november og december mangler fortsat i Boligsidens statistikker, da ikke alle handler fra de to måneder endnu er indberettet af ejendomsmæglerne.

”Men jeg tør godt love, at fremgangen også gælder for hele året, når vi har fået de sidste indberetninger”, siger Birgit Daetz.

32 pct. flere handler med andelsboliger

Den positive udvikling ses inden for alle boligtyper. Andelsboligerne, som ganske vist ikke er den mest solgte boligtype, tegner sig for den største fremgang. I de første 10 måneder af året blev der handlet 32 pct. flere andelsboliger sammenlignet med den samme periode i 2011.

For ejerlejligheder og fritidshuse er fremgangen på 22 pct., mens der blev handlet 8 pct. flere villaer – den samme stigning ses for rækkehusene.

Så stor er salgsfremgangen fra 2011 til 2012 (januar til oktober)

  • Andelsboliger: +32%
  • Ejerlejligheder: +22%
  • Fritidshuse: +22%
  • Rækkehuse: +8%
  • Villaer: +8%
  • Samlet: +15%
Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning
06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse
06:32 USA/lukning: Trump svingede taktstokken trods helligdag - futures i grønt tirsdag