Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 08:03  |  
Aktie tabel

Ørsted er et amerikansk mareridt, der bare fortsætter og fortsætter og det kan også ramme aktien i tirsdagens marked.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til MarketWire, efter at den danske energikoncern mandag aften måtte tage endnu en kæmpe nedskrivning.

Ørsted annoncerede mandag aften nedskrivninger på samlet set 12,1 mia. dollar, hvoraf 4,3 mia. kr. er relateret til de stigende renter.

- De renterelaterede nedskrivninger, vidste vi godt, måtte komme. De er større end forventet, men det er ligesom bare den dynamik, der er i Ørsted-forretningen, udtaler Jacob Pedersen, der havde ventet renterelaterede nedskrivninger på 3 mia. kr.

Den danske energikæmpe nedskriver også 3,5 mia. kr. på værdien af havbundsområder, hvilket Sydbanks aktienanalysechef ser som en udløber af, at Donald Trump er blevet amerikansk præsident.

- Når Trump sætter sig i præsidentstolen og vil stoppe udviklingen af havvind, så bliver det ikke lige her på den korte bane, man får glæde af den her havbund, udtaler han.

De største buler i karosseriet i forhold til nedskrivningen er ifølge Jacob Pedersen, nedskrivningen på 4,3 mia. kr. i relation til Sunrise Wind, hvor man er forsinket. Man har udfordringer med forsyningskæden og det bliver dyrere at få fundamenterne installeret til tiden.

Det er et spøgelse fra 2023, der viser sig igen, fortæller aktieanalysechefen, der pointerer, at Ørsted ikke har haft den rigtige styring af tingene.

Værdiansættelsen af Ørsted afspejler i øjeblikket, at alting går i stå i USA, og det bliver ifølge Jacob Pedersen bekræftet i nedskrivningsmeddelelsen og på den baggrund ser han et ret anseligt kursfald i tirsdagens aktiemarked.

Sydbanks aktieanalysechef vil ikke kommentere i hvor høj grad aktionærerne er trætte af topchef Mads Nipper, men han pointerer, at ledelsen på telekonferencen tirsdag klokken 8 er nødt til at give et indtryk af, at det nu er slut, og at der ikke kommer mere.

- Fordi det er det her spøgelse fra 2023, der stikker sit hoved frem igen, udtaler Jacob Pedersen med henvisning til de kæmpestore nedskrivninger på knap 27 mia. kr. forrige år.

De grønne aktier kan tirsdag også blive presset af, at Donald Trumps energipolitik vil stoppe udlejning af havbund til massive vindmølleparker.

Det får ifølge Jacob Pedersen ikke så stor betydning for Vestas, der allerede har en del projekter i pipelinen i de de næste år frem til og med 2027.

Han tror dog, at de afledte effekter af Ørsteds nedskrivning og et muligt større fald til aktien også vil kunne gøre ondt på Vestas-aktien i tirsdagens marked.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning
06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse