Tirsdagens aviser: Danske Bank, Novo og dansk erhversliv

Udgivet den 26-02-2013  |  kl. 05:03  |  

BØRSEN:

TIKKENDE BOMBE UNDER DONGS HAVVINDMØLLER

Det statskontrollerede energiselskab DONG, der akut jagter milliarder til driften og fremtidige investeringer, udfordres af nye trængsler på sin store satsning inden for vindmøller til havs.  Men det internationale, anerkendte konsulenthus Make Consulting ser nu tre afgørende udfordringer, som skal overvindes, hvis de store investeringer fremover skal give mening. Det drejer sig om EU’s mål for en grøn omstilling, prisen det koster at producere en MW, samt at der bygges et enormt el-net ud for de britiske, tyske og danske kyster, der mere effektivt kan transportere den producerede vindmøllestrøm i land

BERLINGSKE BUSINESS:

DANSKE BANK DØMT TIL AT BRYDE BANKHEMMELIGHEDEN

Irlands Supreme Court har dømt Danske Bank til at udlevere fortrolige kontooplysninger fra tidligere filial i skattelyet Isle of Man. Banken er stævnet af det irske skattevæsen, som i en årrække har forsøgt at komme til bunds i en sag om skattesnyd via konti på Isle of Man.

NOVOS FEDMEDRØM ER UNDER PRES

En gruppe forskere fra det amerikanske John Hopkins universitet har i et nyt studie for første gang fremlagt statistiske beviser på at der kan være en sammenhæng mellem brugen af Novo Nordisk nye fedmemiddel Victoza og risiko for betændelse i bugspytkirtlen. Novo Nordisk risikerer dermed at Victoza lider samme skæbne som det nyligt afviste insulin-præparat Tresiba.

JYLLANDS-POSTEN:

NY KÆMPEREGNING FRA EU TRUER KVÆGBØNDER

EU-Kommissionen mener, at alle landmænd skal have samme støtte pr. hektar. Det kan komme til at koste de i forvejen kriseramte mælkeproducenter yderligere 600 mio. kr. i årlig landbrugsstøtte.

REGERINGEN RAMMER PLET

Regeringens udspil til en vækstpakke søger, at ramme en balance mellem målrettede branchetiltag, der potentielt kan skævvride økonomien og forbedringer af erhvervslivets rammebetingelser. Resultatet er godt, men for småt mener professor i økonomi ved Århus universitet Bo Sandemann Rasmussen og Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder