Betalingsindikator: Mere betalingsaktivitet i Q1 2013

Udgivet den 10-04-2013  |  kl. 11:25  |  

Finansrådets betalingsindikator er uændret og holder dermed sit niveau på 0,03 i marts. Betalingsindikatoren har dermed været højere i årets første kvartal end hele 2012.

Det er især brugen af indbetalingskort, der trækker betalingsindikatoren op. Dankortforbruget og kontooverførslerne er til gengæld faldet, hvilket bekræfter billedet af en fortsat ustabil økonomisk udvikling.

- Selvom betalingsindikatoren holder et stabilt højt niveau sammenlignet med sidste år, ser vi de samme tendenser for denne som med alle andre nøgletal – udviklingen er stadig meget ustabil, siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet.

Faldende forbrugerpriser pynter billedet

Dagens tal for forbrugerpriserne viser det laveste inflationsniveau i længere tid. Og dette stiller udviklingen i et bedre lys.

- Korrigerer man for prisudviklingen, har faldet i dankortforbruget været relativt begrænset. Skattelettelserne og tilbagebetalingen af efterlønsmidlerne burde dog have givet anledning til en større stigning, siger Niels Storm Stenbæk.

 

 

Udgivet af: MLykke