Nordea / Børsen: Femtestørst på salg af investeringsprodukter

Udgivet den 16-04-2013  |  kl. 08:02  |  

Nordea var i 2012 den femte største spiller på salg af investeringsfonde i Europa, hvor selskabet solgte investeringsprodukter for store tocifrede milliardbeløb til kunder inde og uden for Norden. Det skriver Børsen tirsdag.

En ny analyse fra analyseinstituttet Lipper, viser at Nordeas samlede salg af investeringsfonde i Europa i 2012 var på 73,8 mia. kr., hvilket placerer Nordea på en europæisk femteplads på listen over kapitalforvaltere.

Det er især udenfor Norden, at Nordea har haft succes, da det samlede ikke-skandinaviske slag lå på 44 mia. kr.

Udgivet af: Aktiefokus