Aktier kl. 9.08: Uensartede udsving giver lille C20-fald

Udgivet den 23-04-2013  |  kl. 09:10  |  

Det danske C20-Cap-indeks åbner 0,1 pct. lavere i 524,14 på en tirsdag med uensartede udsving i C20-regi, hvor GN Store Nord er presset. generelt er den europæiske åbning præget af en stribe store regnskaber, og i et dansk perspektiv trækker svenske bankregnskaber ekstra opmærksomhed. Det tyske Dax30-indeks åbner med en lille stigning på 0,18 pct.

GN Store Nord falder 1,7 pct. til kurs 103,1. GN Store Nord har fået sænket sin anbefaling til sælg fra tidligere hold hos det norske finanshus DNB. Det skriver Bloomberg News tirsdag morgen.

GN Store Nord og William Demant har fået nyt fra den franske høreapparatdistributør Audika, som sent mandag kom med en markedsopdatering for første kvartal af 2013, der bød på et stort omsætningsdyk. Audikas omsætning faldt 8,8 pct. til 23,08 mio. euro i første kvartal, mens det sammenlignelige salg dykkede hele 9,6 pct. i perioden. Omsætningstilbagegangen skyldes udelukkende udviklingen i Frankrig, hvor omsætningen faldt 9,5 pct. til 21,2 mio. euro. William Demant åbner 0,2 pct. lavere i 445 kr.

Banksektoren har fået nyt fra den anden side af Øresund. Svenske Swedbank har fremlagt regnskab for første kvartal, hvor renteindtægterne og driften er bedre end ventet. Swedbank fik nettorenteindtægter på 5,35 mia. skr. i første kvartal. Analytikerne havde ventet nettorenteindtægter på 5,1 mia. skr. mens provisionsindtægterne blev på 2,39 mia. skr. og det var under analytikerprognosen på 2,45 mia. skr. Det blev også til tal fra Svenske Enskilda Banken (SEB), hvor renteindtægterne også var lidt bedre end ventet, men driften ligger under analytikernes forventninger. Nordea falder 0,24 pct. til 63,35 kr., mens Danske Bank stiger 0,5 pct. til 103.

DSV åbner 0,4 pct. lavere i kurs 135,5 kr.. Transportkoncernens datterselskab ABX har det seneste års tid indkasseret bøder på 169 mio. kr. for gentagene brud på konkurrencelovgivningen. Det skriver Børsen tirsdag. DSV kan dog sende regningen videre til den tidligere ABX-ejer, kapitalfonden 3i, men DSV's bestyrelsesformand Kurt Larsen er bange for at sagen også vil skade DSV's omdømme. ABX, som DSV overtog i 2008 for 5,6 mia. kr., har fået smæk for ulovlige prisaftaler i både Frankrig, Italien og USA.

Den franske ALK Abelló-konkurrent Stallergenes fremlagde sent mandag en markedsopdatering for første kvartal af 2013, hvor omsætning udviklede sig fladt, men hvor salget af selskabets medikament mod græspollen, Oralair, udviklede sig flot. ALK-aktien stiger 0,12 pct. til 420 kr.

Jyske Bank åbner stort set uændret i kurs 211,9 kr. Der er nyt til investorerne i Jyske Bank, da banken er hovedemne i en sag ved EU-domstolen. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Det kan i sidste ende koste Jyske Bank et tocifret millionbeløb, hvis den dømmes skyldige, som alt nu tyder på at den bliver. Generaladvokaten ved EU-Domstolen er nemlig klokkeklar i sin afgørelse, og den går imod Jyske Bank. Sagen omhandler en sag fra 2007, hvor spanske banker grundet frygt for hvidvask anmodede Jyske Bank om oplysninger om en række af bankens kunder. Jyske Bank afviste dengang at udlevere oplysningerne med henvisning til kundefortrolighed, men de manglende oplysninger fik det spanske ministerråd til at idømme Jyske Bank en bøde på 1,7 mio. euro. Jyske Bank ankede sidenhen sagen til den spanske højesteret, som sendte sagen videre til EU-domstolen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg