TDC sænker salgsprognose men fastholder indtjeningsforventning

Udgivet den 01-11-2013  |  kl. 08:15  |  

TDCs regnskabstal for tredje kvartal på salg og indtjeningen ligger ganske tæt på markedet forventninger, men alligevel må TDC sænkede sine salgsforventninger til 2013.

Telekoncernen fik et salg på 6,07 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er marginalt over analytikernes forventninger på 6,06 mia. kr. EBIT-indtjening på 1,36 mia. kr. i kvartalet, hvilket var præcis på analytikernes forventninger. Bundlinjen landene på 600 mio. kr. i tredje kvartal, hvilket var under prognosen på 851 mio. kr. fra Bloomberg News.

TDC skriver, at salget i kvartal er faldet med 4,4 pct. og at det er lavere end TDC tidligere havde ventet. TDC peger især på salget af mobiltelefoner for divisionen Nordic, og i samme ombæring nævner TDC, at der er områder med lav indtjeningsmarginal. Denne trend ventes at fortsætte ind i 4. kvartal. Det svage salg er årsag til, at salgsforventningerne til 2013 sænkes, imens driftsprognosen kan fastholdes.

TDC sænker forventningerne til omsætningen i 2013 til 24,5-25,0 mia. kr. fra 25,0-25,5 mia. kr. De øvrige forventninger til 2013 bliver fastholdt. Driftsprognosen (EBITDA) for 2013 lyder endvidere fortsat på 10,0-10,2 mia. kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder