USA/T-bond: Amerikansk rente fortsætter op

Udgivet den 16-08-2012  |  kl. 07:07  |  

Den amerikanske rente fortsætter op torsdag morgen oven på jævne stigninger i løbet af onsdagen.

Kl. 7 dansk tid torsdag morgen ligger den tiårige amerikanske statsobligation i en rente på 1,85 pct. Det er omkring 7 basispoint højere end ved dansk børslukketid onsdag og ca. 13 basispoint højere end et døgn tidligere. Det er samtidig den højeste rente

Onsdagen bød på nøgletal af varierende styrke. Inflationen i juli var lavere end ventet af økonomerne både på måneds- og årsbasis, hvor den faldt til 1,4 pct. mod ventet 1,6 pct. og 1,7 pct. i juni. Dermed er inflationen lavere end den tiårige rente for første gang i over et år i USA.

Empire Manufacturing-indekset var meget svagere end ventet, da det faldt til minus 5,85 fra plus 7,39. Økonomerne havde ifølge Bloomberg kun ventet et lille fald til plus 7,00 i indekset, der måler tilliden i fremstillingsindustrien i New York. Til gengæld var der bedre end ventet industriproduktion og kapacitetsudnyttelse i juli, og boligmarkedet viste styrke i form af et stigende NAHB-indeks.

Der kommer nyt til boligmarkedet torsdag, hvor der offentliggøres tal for antallet af nystartede boligbyggerier i juli. Der ventes et lille fald til 756.000 på årsbasis efter 760.000 i juni ifølge et Bloomberg-estimat. Antallet af byggetilladelser ventes til gengæld at stige til 769.000 fra 760.000, ligeledes på årligt niveau.

Desuden ventes der en lille stigning i antallet af nytilmeldte ledige til 365.000 i sidste uge, mens Philadelphia Fed-indekset spås at stige til minus 5,0 i august fra minus 12,9 i juli.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024