USA/aktier: Facebook nåede nyt lavpunkt
Det amerikanske aktiebørser viste sig fra den positive side torsdag med en stigning i Dow Jones-indekset på 0,65 pct., og plusser til S&P 500 og Nasdaq-indeksene på henholdsvis 0,71 og 1,04 pct. Futuremarkedet indikerer en stort set uændret åbning på Wall Street i eftermiddag.
Cisco System bidrog til den gode stemning med et kvartalsregnskab, offentliggjort onsdag efter børslukketid, der var bedre end analytikernes forventninger. Selskabets opnåede i fjerde regnskabskvartal et overskud per aktie på 47 cent, hvilket var 2 cent mere end konsensus. Aktien steg 9,6 pct.
Markedet var endvidere understøttet en stærk udvikling i tildelte byggetilladelser i USA i juli til det højeste niveau i fire år - til 812.000 fra 760.000 måneden før. Der var ventet et niveau på 769.000, ifølge Bloomberg News.
- Vi er i en situation, hvor økonomien vokser, jobs bliver skabt, og forbrugerne ser ud til at have fået det bedre med at spendere. Det faktum, at tilladelserne bedres på husmarkedet tyder på, at fremtiden vil være der. På den anden side må man modvægte den mindre chance for yderligere pengepolitisk stimulering, siger Jason Benowitz, som arbejder med kapitalforvaltning hos Roosevelt Investment Group, til Bloomberg News.
Facebook nåede et nyt lavpunkt i sin tid som børsnoteret efter et fald på 6,3 pct. til kurs 19,87, efter at en lock-up-periode for en klump medarbejderaktier i firmaet blev frigivet. Dermed blev der åbnet op for, at insidere i Facebook kunne sælge omkring 271 mio. aktier, hvilket er en første af en serie lock-up-udløb for selskabet skriver CNN. Facebook blev noterede den 18. maj til kurs 38.
Detailkæden Sears steg 6,5 pct. efter offentliggørelsen af et fald i underskud i andet kvartal til 132 mio. dollar fra 146 mio. dollar på bundlinjen sidste år.
/ritzau/FINANS
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›