Mærsk gør sig klar til havnestrejke i USA - avis

Udgivet den 14-12-2012  |  kl. 07:04  |  

Just er strejken i havnene på Los Angeles og Long Beach overstået, før en ny strejke truer på den modsatte side af det amerikanske kontinent. Havnearbejdernes overenskomst på østkysten udløber om få uger, og dermed lurer en strejke i luften. Allerede nu er Maersk Line parat til at lægge heftige gebyrer på sine priser, skulle strejken materialisere sig. Det skriver shipppingavisen Lloyds List.

Ifølge avisen er Maersk Line parat med "forstoppelsesgebyrer" på 800 dollar per teu og 1000 dollar per ffe, hvis en strejke bryder ud.

- For at adressere risikoen for en markant forøget ophobning af containere på østkysten som resultat af arbejdsrelaterede konflikter på eller efter den 29. december 2012, har Maersk Line varslet et havneforstoppelsesgebyr på alle transporter til og fra havne i USA. Det gælder også afskibninger, der bliver sendt gennem Canada, skriver Maersk Line.

I slutningen af november og starten af februar var havnene i Los Angeles og Long Beach lukkede i 8 dage grundet en strejke, hvilket skabte store logistiske problemer.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder