Valuta: Euro sendt ud i største nedtur mod dollar i 14. måneder

Udgivet den 18-03-2013  |  kl. 13:05  |  

Euro oplever mandag den største nedtur over for dollar i 14 måneder, efter at eurozonens finansministre i weekenden blev enige om en redningsplan for den kriseramte cypriotiske økonomi. Planen indebærer bl.a. en engangsskat for bankindeståender på 6,75 pct. for beløb under 100.000 euro og 9,9 pct. for beløb over det niveau.

Over for japanske yen er niveauet for euro det svageste i to uger.

Planen understreger, at der fortsat er økonomisk krise i Europa, og mere konkret frygtes det, at opsparere i andre europæiske kriseøkonomier vil hæve deres indskud i bankerne for at undgå lignende brandbeskatninger.

Mandag middag koster euro 1,2952 dollar - en lille styrkelse siden kursen på 1,2910 dollar mandag morgen, men markant lavere end kursen fredag eftermiddag på 1,3080 dollar.

Over for yen er eurokursen reduceret til 123,01 yen fra 124,80 yen fredag eftermiddag, men dog lidt styrket siden kursen på 122,20 yen mandag morgen.

Ifølge valuta-chefstrateg Mansoor Mohi-uddin hos UBS i Singapore kan den Cypern-inspirerede eurosvækkelse mandag vise sig blot at være begyndelsen på en trend.

- Metoden gør folk nervøse for, at dette også kan ske i andre lande i fremtiden, og der kan opstå kapitalflugt ud af regionen. Det bekræfter vores negative holdning til euro, og vi venter, at en nedadgående trend nu tager sin begyndelse, lyder UBS-chefstrategens kommentar til Bloomberg News.

Yen styrkes også til 94,98 yen per dollar mandag middag fra 95,30 yen fredag eftermiddag men mod 94,65 mandag morgen.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig
08:25 Aktier/tendens: Demant og GN får opmærksomhed med rivalregnskab før ventet lysegrøn start
08:25 Super Micro Computers bragede op efter Nasdaq-notering blev reddet i sidste øjeblik
07:55 Høreapparatproducenten Sonova voksede på opkøb og positiv modtagelse af nye produkter
07:21 Råvarer: Norske forsyningsafbrydelser sender oliepriserne op
07:14 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter amerikansk dyk mandag
06:41 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen
06:32 USA/T-bond: Små rentefald mandag trods mindre lempelsesoptimistiske storbanker
06:32 USA/lukning: Tesla og Apple trak op i positiv ugestart