Firstfarms: Hårdt 2012 men håber på positiv drift i 2013

Udgivet den 26-03-2013  |  kl. 14:33  |  

Firstfarms kom ud af 2012 med det dårligste resultat på bundlinjen siden 2009. Det fremgår af koncernens årsregnskab tirsdag.

Selskabet realiserede en nettoomsætning i 2012 på 108,1 mio. kr. mod 129,3 mio. kr. i 2011, mens underskuddet på EBIT-niveau endte på 27,7 mio. kr. mod sidste års driftsoverskud på 17,1 mio. kr.

Resultatet af de fortsættende aktiviteter blev negativt med 27,4 mio. kr. - hvilket også var nettoresultatet - snublet fra et overskud på de tilsvarende poster på 9 mio. kr. i 2011. Resultatet ses som "meget utilfredsstillende" i regnskabet.

- Resultatet er væsentligt negativt påvirket af dårlige udbytter til trods for højere priser fra afgrøder. Der blev konstateret mycoplasma (bakterielignende infektion, red) i mælkeproduktionen og dermed utilfredsstillende effektivitet, dels som følge af et lavere antal køer, idet det har været nødvendigt at foretage en sanering af besætningen, og dels ved en lavere produktion pr. ko, hedder det i regnskabet.

Firstfarms venter imidlertid at få vendt skuden i 2013 til et overskud på EBIT-niveau på 10-15 mio. kr., da de ventes, at mælkeproduktionen kommer tilbage på et tilfredsstillende niveau.

- Niveauet er ved indgangen til 2013 ikke tilfredsstillende, men produktionen er stigende og forventes ved udgangen af 2013 at nærme sig det ønskede niveau, skriver Firstfarms og uddyber:

- Der vil i 2013 blive fokuseret på fortsatte rationaliseringer og omkostningstilpasninger. For 2013 forventes en samlet mælkeleverance på 21,2 mio. kg. mod 20,9 mio. kg i 2012 – en stigning på 1,4 pct.

Firstfarms venter en gennemsnitlig mælkepris på 2,61 kr. per kg inklusive tillæg for fedt og protein i 2013.

Tabel for Firstfarms for årsregnskabet 2012:

#

Mio. kr. FY 2012 FORVENTNING FY 2011

---------------------------------------------------------

Omsætning 108,1 129,3

Resultat af primær drift -27,7 -28 til -30 17,1

Resultat før skat -34,5 10,8

Nettoresultat -27,4 "bedre end 2011" 9,0

---------------------------------------------------------

#

Forventninger til 2013:

#

Mio. kr. ved FY 2012

------------------------------------

Resultat af primær drift 10-15

------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP
10:13 Boozt får købsanbefaling hos europæisk børshus efter regnskab
09:31 Philips-aktier banker op efter amerikansk milliardforlig om søvnapnømaskiner
09:09 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset i grønt på ny efter løftet anbefaling
08:55 GHS' underskud voksede i første kvartal trods stigende omsætning
08:53 Obligationer/åbning: Renterne falder en smule fra start i positivt marked