Råvarer: Centralbankmelding sender råvarepriser i bund

Udgivet den 20-06-2013  |  kl. 07:34  |  

Onsdagens udmelding fra den amerikanske centralbank, om, at det 85 mia. dollar store månedlige opkøbsprogram som Fed har kørt siden september sidste år, vil blive udfaset hen mod 2014, sender torsdag bølger gennem råvaremarkederne. Meldingen blev tolket som et tegn på en stærk tro på den amerikanske økonomis genopretning, hvilket hurtigt sendte prisen på guld og metaller nedad.

- Uanset om du tror på, at The Fed vil reducere de kvantitative lempelser, så er markedet bare på vej den samme vej lige nu. Det er særdeles svært for guld at komme tilbage i dette miljø, med den amerikanske centralbank der taler om hvordan den vil håndterer de kvantitative lempelser fremover. Markedet skifter lige nu til at være negativt med hensyn til guld og det er en del af en overordnet historie om nedadgående råvarepriser, udtaler Justin Smirk, seniorøkonom i Westpac Banking, til Bloomberg.

Olie og kobber falder også som følge af forventninger i især Kina, om at udfasningen af The Feds opkøbsprogram vil mindske efterspørgslen i USA på kort sigt og dermed dæmpe aktiviteten i den kinesiske produktionssektor, der er storforbruger af råolie og industrimetaller som kobber.

Prisen på en tønde Brent olie falder torsdag fra 106,13 dollar per tønde til 104,65 dollar per tønde. Prisen på en tønde WTI-olie falder ligeledes, fra et niveau på 98,24 dollar per tønde til et niveau på 96,75 dollar per tønde. Prisen på guld fortsætter sin langvarige nedgang og falder torsdag til et niveau på 1346,30 dollar per ounce, mod et niveau på tidligere 1374,0 dollar per ounce. Prisen på kobber falder ligeledes, til et niveau på 6888,25 dollar per ton.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører