USA/Åbning: Aktier danser om nullet før nøgletal

Udgivet den 02-07-2013  |  kl. 15:44  |  

Det amerikanske aktiemarked er åbnet blandet tirsdag, efter at futures længe varslede stigninger. Der kigges frem mod dagens eneste betydningsfulde nøgletal kl. 16:00 dansk tid for en retning og i endnu højere grad frem mod slutningen af ugen, når der kommer nyt fra det amerikanske arbejdsmarked.

Fra starten ligger Dow Jones uændret, mens S&P500 og Nasdaq stiger 0,2 og 0,1 pct. Godt en halv time efter åbningen kommer der tal for fabriksordrerne i maj, der ventes at vise en stigning på 2,0 pct. ifølge Bloomberg. Fredag kommer den store jobrapport for juni, hvor arbejdsløsheden ventes at dykke til 7,5 pct. fra 7,6 pct.

I Dow Jones falder Pfizer mest med 0,9 pct., mens Home Depot, der sælger værktøj og udstyr til hjemmet, stiger 1,1 pct.

Aktionærer i Zynga, der laver onlinespil og er mest kendt for Farmville, oplever en stigning på 11,1 pct. til 3,41 dollar. Det sker, efter at selskabets administrerende direktør Mark Pincus er trådt tilbage. Han erstattes af Microsofts tidligere chef for sin underholdningsdivision Don Mattrick, der starter mandag.

Barrick Gold falder 1 pct. til 15,10 dollar. Det sker efter solide stigninger fredag og mandag i takt med, at guldprisen har rettet sig en smule. Spotprisen for en troy ounce guld er de seneste dage steget til 1254,31 dollar efter at være bundet ud i 1200,67 dollar. Prisen er dog fortsat faldet fra godt 1600 dollar ved årets start og fra 1900,20 dollar på den absolutte top i 2011.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten
11:31 Aktier/middag: Bavarian Nordic tager revanche i splittet og lettere negativt C25
11:28 Tesla banker op i formarkedet med udsigt til ny lovgivning om selvkørende biler
11:16 Nomura venter Federal Reserve trækker i rentebremsen
10:56 Bavarian Nordic: Farlig variant af mpox konstateret for første gang i USA
10:26 Matas får Nordeas dom efter regnskab: Overbevisende vækst giver investeringsmuligheder