Auriga: BASF har vækst i Europa

Udgivet den 25-07-2013  |  kl. 07:37  |  

Den tyske kemigigant BASF ramte analytikernes forventninger til omsætningen præcist, men skuffede på bundlinjen. Til gengæld var der gode nyheder for Auriga-aktionærer i selskabets Agricultural Solutions-afdeling.

Omsætningen endte på 18,4 mia. euro, hvilket var præcist, hvad analytikerne havde forventet ifølge Bloomberg News. På bundlinjen endte resultatet dog på 1,16 mia. euro, og levede dermed ikke helt op til forventningerne. Her havde analytikerne forventet et resultat på 1,28 mia. euro.

I selskabets Agricultural Solutions-afdeling var der gode nyheder for investorer i Auriga, der ejer Cheminova, da omsætningen steg 18 pct. i andet kvartal af 2013 til 1727 mio. euro.

Omsætningen steg over hele linjen, men især i Europa og Nordamerika er der gode nyheder. Selskabets køb af Becker Underwood har også haft en positiv effekt på omsætningen.

- Det var et meget positivt kvartal i Europa på trods af en sen start på sæsonen. Vi øgede salget i regionen. Det var især grundet højere volumen i salget af svampemidler, især i Frankrig, Tyskland og Sydeuropa, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Driftsresultatet for divisionen steg til 485 mio. euro fra 414 mio. euro i andet kvartal af 2012.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering