Mærsk sælger kæmpe DFDS-aktiepost - NY
A. P. Møller - Mærsk vil sælge sin beholdning på 31,3 pct. af DFDS samlede aktiekapital, og DFDS har givet tilsagn om køb af en del af aktieposten. Det skriver DFDS i en fondsbørsmeddelelse.
Salget bekræftes af A.P. Møller - Mærsk over for Ritzau Finans.
Ved gårsdagens lukkekurs havde aktieposten en værdi på 1,73 mia. kr.
DFDS har selv givet tilsagn om køb af 12 pct. af aktierne, som selskabet vil annullere efter næste generalforsamling, mens hovedaktionæren, Lauritzen-fonden, vil købe 2 pct. af aktiekapitalen i DFDS.
Rederiets bestyrelse er bemyndiget til at købe 20 pct. af aktierne i selskabet.
DFDS har valgt at købe en del af aktierne, da man blandt andet vurderer, at det vil øge selskabets gearing, at tilbagekøbet af aktier vil ske til en fordelagtig pris, og at det vil øge aktiens omsættelighed.
Mærsk bekræfter salget, men har endnu ikke selv offentliggjort noget om salget.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›