Danske Banks kundetilfredshed daler

Udgivet den 07-10-2013  |  kl. 07:48  |  

Kundetilfredsheden i Danske Bank er dykket ikke mindst blandt erhvervskunder. Det viser den årlige undersøgelse fra EPSI baseret på omkring 3500 telefoninterview i perioden den 13. august til den 17. september.

- Kundetilfredsheden hos Danske Banks kunder på det private marked er på et rekordlavt niveau. Deres erhvervskunder er mere tilfredse end privatkunderne, men tilfredsheden blandt Danske Banks erhvervskunder er faldet markant og dermed har Danske Bank mistet sin stigning fra sidste år, konstaterer EPSI i en pressemeddelelse.

Også blandt danske banker generelt er kundetilfredsheden i tilbagegang og nåede sidste år det laveste niveau i 15 år.

Ses alene på privatmarkedet får Danske Bank den laveste vurdering af alle banker. Ratingen er faldet til 59,5 fra 62,3 året før. For bankerne under et er kundetilfredsheden på privatområdet dykket til indeks 65,8 fra 67,5. Handelsbanken har trods en nedgang på 1,6 indekspoint den højeste kundetilfredshed på 76,6. Sydbank følger lige efter med indeks 74,7 mod 76,1 i 2012.

På erhvervsområdet får Nykredit den laveste rating på 63,6 mod 66,0 sidste år. Danske Banks kundetilfredshed er gået klart mest tilbage og ligger næstlavest efter Nykredit på 64,6 mod 72,5 sidste år. I toppen ligger atter Handelsbanken med indeks 72,6 mod 72,4 i 2012. Jyske Banks kundetilfredshed er steget mest med 4,3 indekspoint til 70,2.

EPSI forklarer om sin undersøgelse, at gennemsnittet for virksomhederne normalt ligger i området fra indeks 60 til 75. Virksomheder, som har et indeks på over 75 har en stærk position blandt sine kunder, mens virksomheder som har et indeks under 60 har en risiko for at miste sit kundeunderlag.

Undersøgelsen har en fejlmargin på plus/minus 2,5 indekspoint. Indeksene opgøres på en skala fra 0-100, og jo højere indeksværdi, jo bedre oplever kunderne, at virksomhederne lever op til deres krav og forventninger.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag