USA/aktier: Dow Jones kunne ikke holde sig over 16.000

Udgivet den 19-11-2013  |  kl. 07:02  |  

Det store amerikanske aktieindeks Dow Jones var mandag over indeks 16.000 for første gang nogensinde, men stigningerne forduftede mere eller mindre hen mod børslukningen. Det blev dog til en marginal stigning i indekset på 0,1 pct. til 15.976,02, efter at det havde toppet dagen i 16.030,28.

- Vi har bevæget os ret langt, ret hurtigt. Der er tydeligvis et potentiale for en lille smule tilbagetrækning, siger Kevin Caron, markedsstrateg hos Stifel Nicolaus & Co., til Bloomberg News.

S&P 500 lukkede 0,4 pct. lavere i 1791,53, mens Nasdaq-indekset klarede sig dårligst af de tre store indeks med et fald på 0,9 pct. til 3949,07. Ifølge data fra Bloomberg News handler S&P 500-aktierne, som er steget 25 pct. i år, nu til 17 gange den rapporterede indtjening, hvilket er en stigning på 20 pct. siden begyndelsen af 2013.

- I takt med at vi fortsætter op og når nye højder, kommer vi ind i nyt territorium, og luften bliver tyndere og tyndere heroppe. Alle skuer mod Yellen (den forventeligt nye kommende centralbankchef, red) og føler sig komfortable med, at hun vil fortsætte de kvantitative lempelser, og måske endda lægge endnu mere ind i systemet, siger Tim Hartzell, der arbejder med kapitalforvaltning hos Sequent Asset Management, ifølge Bloomberg News.

Microsoft havde det svært i mandagens marked, efter at analytikerne hos Bank of America sænkede anbefalingen af aktien til "underperform" fra "neutral". Aktien lukkede efterfølgende 1,7 pct. lavere.

Fødevarevirksomheden Tyson steg derimod 2,3 pct. efter offentliggørelsen af et regnskab med en salgsvækst i fjerde kvartal på 7 pct. til 8,89 mia. dollar. Til sammenligning havde analytikerne ventet 8,87 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg