Kina og Japan på kollisionskurs om flyzone

Udgivet den 25-11-2013  |  kl. 07:04  |  

Kina har lørdag udvidet sin flyzone i Det Østkinesiske Hav, og det sender landet på kollisionskurs med Japan, der gør krav på en gruppe øer i området.

Det vil uden tvivl skærpe retorikken mellem de to lande og øge de militære spændinger.

Kinas forsvarsministerium siger, at det har oprettet en ny luftforsvarszone for at "beskytte sig mod potentielle lufttrusler".

Kort efter blev kinesiske kampfly sendt på patrulje inde i den nye zone.

Zonen omfatter blandt andet et område, hvor den omstridte ø, der i Japan kendes som Senkaku, ligger. På kinesisk heder den Diaoyu.

Japans udenrigsministerium afleverede over telefonen en protest til den kinesiske ambassade i Tokyo.

En ledende embedsmand i ministeriet siger, at Japan "aldrig vil godkende en zone, som er oprettet af Kina" i et område, hvor der ligger japanske øer.

Han betegnede det kinesiske skridt som "meget farligt".

Senkaku eller Diaoyu er blevet en betændt sag mellem de to lande med nationalistiske undertoner.

Kina kræver, at fly, der bevæger sig ind i den nyetablerede zone, skal give meddelelse om flyrute, nationalitet og opretholde to-vejs-kommunikation under gennemfarten.

Kinesiske skibe er flere gange - og senest fredag - sejlet ind i farvandet omkring Senkaku. Japan har truet med at reagere på, hvad de opfatter som territoriale krænkelser.

Japans forsvarsminister, Itsunori Onodera, erklærede i sidste måned, at gentagne territoriale krænkelser var en trussel mod freden.

Hans bemærkning faldt samtidig med, at det forlød, at Japan har taget skridt til at nedskyde førerløse fly, som krænker japansk luftrum.

Det kinesiske forsvarsministerium advarede Japan og sagde, at ethvert forsøg på at nedskyde dets førerløse fly ville være en "krigserklæring".

/ritzau/AFP

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Britiske aktier og særligt Tate & Lyle dæmpede nedturen
17:06 Chemometecs opjustering og opkøb sendte aktien i vejret
17:04 Onsdagens aktier: Vestas til tops i rødt marked efter rivalers pagt om priser
17:02 Onsdagens obligationer: Renter faldt før ECB-mødet og efter britiske inflationstal
16:46 Baltic Dry-indekset falder for anden dag i træk
16:43 Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab
15:45 USA/åbning: Morgan Stanley og United Airlines belønnes for regnskaber i fladt marked
15:43 Demant-topchef ser strømforbrug som afgørende parameter i udviklingen af AI-høreapparater
15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal