USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start

Udgivet den 16-10-2024  |  kl. 14:52  |  

Et opløftende regnskab ventes at give positiv opmærksomhed om den amerikanske storbank Morgan Stanley fra aktieåbningen i USA onsdag.

Overordnet set ventes en omtrent uændret åbning i de tre ledende amerikanske aktieindeks.

Futuren for det brede S&P 500-indeks ligger en times tid før børsstarten næsten uændret, og det samme gør futuren for Dow Jones- og Nasdaq-indekset.

SMÅ FALD FRA REKORDNIVEAUER

Tirsdag var der små fald fra rekordniveauer i S&P 500 og Dow Jones på omkring 0,8 pct., efter at aktierne i den senere tid har nydt godt af udsigten til lavere centralbankrenter i USA.

Samtidig har en solid udvikling på arbejdsmarkedet dæmpet de tidligere recessionsbekymringer.

- Jeg betragter fortsat fald som købsmuligheder, og de nævnte fald vil sandsynligvis vise sig at være overfladiske og kortvarige, siger Michael Brown, senioranalysestrateg hos Pepperstone ifølge Reuters.

Efter morgenens regnskab fra Morgan Stanley venter han en ny dag med fokus på bankerne, efter at en stribe af de øvrige amerikanske storbanker de seneste dage også er kommet med pæne tal.

- Hvis bankerne viser sig at være et pålideligt barometer for indtjeningssæsonen generelt, bør en solid indtjeningsvækst kombineret med en robust økonomisk vækst fortsætte med at drive markedet op, siger Michael Brown endvidere.

I formarkedet stiger aktien i Morgan Stanley med 3,5 pct. efter regnskabet for tredje kvartal, der var noget stærkere, end analytikerne havde regnet med.

STÆRKERE TAL END VENTET FRA STORBANK

Morgan Stanleys samlede indtægter voksede i tredje kvartal med 16 pct. til 15,38 mia. dollar, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 14,35 mia. dollar.

Den positive overraskelse er særligt drevet af formueforvaltningen, hvor indtægterne voksede til 7,27 mia. dollar mod ventet 6,88 mia. dollar. Også handel med aktier og renteprodukter slog forventningerne.

United Airlines leverede kvartalstal efter børslukketid tirsdag aften. Både omsætning og indtjening var bedre end analytikernes forventninger, flyselskabet krydrede de tørre tal med et aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. dollar. Det er det første aktietilbagekøbsprogram, siden United Airlines i 2020 suspenderede et igangværende program som følge af coronapandemien.

En forventningsjustering kan også bringe fokus på medicinalselskabet Abbott Laboratories, der nu venter et justeret resultat per aktie for året på 4,64-4,70 dollar mod en tidligere forventning om 4,61-4,71 dollar.

Aktien falder i formarkedet 1,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal
12:00 Obligationer/middag: Renter falder efter opløftende inflationsnyt og før ECB-møde
11:54 Ørsted får lagt 5 pct. til kursmålet hos DBS Bank
11:26 Aktier/middag: Småsur aktiestemning i København efter skuffelser fra europæiske giganter
11:13 Producenter af høreapparater indleder branchemesse på toppen af vækstbølge
10:58 Danske Bank om regnskabssæsonen: Skyhøje forventninger giver ingen plads til skuffelser
10:18 Ørsted får sænket anbefaling til "sælg" af norske DNB
10:05 Luksusaktier falder tungt oven på sløjt LVMH-regnskab
09:18 Aktier/åbning: Surt marked kun en håndfuld C25'ere stiger
09:00 Obligationer/åbning: Behov for sikkerhed - Rentefald fortsætter