Råvarer: Sidelæns handel frem mod lageropgørelse

Udgivet den 27-11-2013  |  kl. 07:02  |  

Der er kun små ændringer i oliepriserne onsdag morgen. Investorerne ser frem mod dagens officielle lageropgørelse fra det amerikanske energiministerium, efter at tirsdagens opgørelse fra American Petroleum Institute viste en forøgelse af lagrene på 6,9 mio. tønder i sidste uge.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 110,95 dollar mod en pris på 110,45 dollar tirsdag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 93,45 dollar, hvor den tirsdag eftermiddag stod i 93,60 dollar per tønde.

- Nøglen til markedet er lagertallene fra EIA. Nye leverancer i USA er årsagen til den igangværende ophobning af lagrene, siger analytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

Rapporten fra energiministeriet ventes at vise en forøgelse af lagerbeholdningen på 750.000 tønder, ifølge en Bloomberg News-undersøgelse.

Markedet for ædelmetaller handler fortsat sidelæns. Investorerne holder øje med udviklingen i Det Østkinesiske Hav, hvor Kina og Japan er oppe at toppes om ejerskabet til en lille ubeboet øgruppe. Senest har Kina udnævnt luftrummet over området som kinesisk.

En troy ounce guld koster onsdag morgen 1246 dollar mod 1242 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for basismetaller er der fortsat usikkerhed om udviklingen.

- Markedets fokus er splittet. Nogle handler med det forventede overflods-udbud i tankerne, i takt med at minedriften stiger, mens andre tænker på manglen på raffineret kobber, siger analytiker Joyce Liu fra Phillip Futures i Singapore til Bloomberg News.

Et ton kobber koster onsdag morgen 7084 dollar fra 7097 dollar tirsdag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening