Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser

Udgivet den 04-02-2025  |  kl. 08:52  |  

Obligationsmarkedet er tirsdag åbnet med små rentestigninger, da handlerne formentlig ånder en smule lettet op, efter at Canada og Mexico mandag har fået udskudt amerikansk told i en måned.

Det på trods af, at den amerikanske told mod Kina samtidig er trådt i kraft fra morgenstunden, og straks blev gengældt fra kinesisk side.

De første obligationshandler tirsdag sender renten for den toneangivende tiårige statsobligation op i 2,12 pct.

Det er 2 basispoint højere end ved lukketid mandag, hvor renten i løbet af dagen faldt med 5 basispoint, da Donald Trumps toldhammer gav nervøsitet på de finansielle markeder, og som fik investorerne til at flytte pengene over i sikre papirer som obligationer.

Renten fik dog allerede et ryk op mandag, da den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum, oplyste, at den amerikanske told mod Mexico vil blive udskudt med en måned.

En tilsvarende melding kom efter dansk lukketid fra Canada, som også fik udskudt tolden i en måned.

Tilbage står dog uvisheden om, hvordan Donald Trump har tænkt sig at ramme EU med told, som han har varslet kommer "ret snart".

Mens USA's told på varer fra Canada og Mexico er blevet udskudt, er tolden på kinesiske varer tidligt tirsdag morgen trådt i kraft, og det har fået Kina til at indføre en gengældelsestold på tilsvarende 10 pct. på en række amerikanske varer heriblandt kul og naturgas, som er gældende fra den 10. februar.

På nøgletalsfronten tirsdag lander Jolts-rapporten fra USA - antallet af ledige stillinger - og det bliver en forsmag om tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked inden den vigtige jobrapport fredag.

Antallet af ledige stillinger i december forventes at falde en smule til 8 mio. fra 8,1 mio. fra måneden før, viser tal fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose