Nykredit: ECB sænker renten i morgen

Udgivet den 08-01-2014  |  kl. 08:40  |  

Inflationen er for lav og euroen for stærk, og derfor vil Den Europæiske Centralbank sænke renten torsdag. Det spår cheføkonom i Nykredit Ulrik Bie.

Han venter, at ECB spiller ud med en rentenedsættelse på 15 basispoint til 0,10 pct. fra 0,25 pct. Det står i kontrast til den generelle opfattelse i markedet. Blandt 51 økonomer, som Bloomberg News har indsamlet estimater fra, venter samtlige, at ECBs rentemøde munder ud i en fastholdelse af renten på 0,25 pct.

Estimaterne er dog indsamlet før tirsdagens offentliggørelse af inflationstal fra eurozonen, der viste, at prisstigningstakten aftog til 0,8 pct. i december fra 0,9 pct. i november. Dermed udfordres de lidt bedre vækstudsigter i eurozonen af en, hvad Ulrik Bie betegner "uacceptabel lav inflation", og derfor vil banken skride til handling. ECBs målsætning er en rente på 2 pct. på mellemlangt sigt.

- Rentenedsættelsen er en konsekvens af de fortsat lavere inflationsudsigter, som ECB bliver nødt til at forholde sig mere håndfast til i de kommende måneder, når centralbankens langsigtede strategi skal kommunikeres, skriver Ulrik Bie og fortsætter:

- Euroens fortsatte styrke er efter vores vurdering dråben, der udløser en rentenedsættelse.

Den fælles valuta er det seneste halve år styrket fra lige over 1,28 dollar til nu over 1,36 dollar. Styrkelsen medvirker til at dæmpe konkurrenceevnen og holde prisstigningstakten i eurozonen nede.

Ulrik Bie understreger dog også, at rentespådommen ikke er sikker. De seneste lidt bedre aktivitetsmålinger fra eurozonen kan sammen med en generelt bedre udvikling i verdensøkonomien få ECB til at vente til foråret med en rentenedsættelse.

SYDBANK VENTER HANDLING

Hos Sydbank vurderer cheføkonom Jacob Graven imidlertid også, at tiden kan være inde til handling for at undgå, at eurolandene i værste fald rammes af en deflationsspiral. Begynder priserne først at falde vil det være ødelæggende for økonomien, da det vil få forbrugere og virksomheder til at holde pengene i lommen. Graven venter dog ingen rentetiltag på ECBs rentemøde torsdag.

- Normalt vil en centralbank sætte renten ned, når inflationen er så langt under målsætningen. ECBs problem er blot, at renten i forvejen skraber 0 og derfor vanskeligt kan sættes yderligere ned. En mulighed kan være, at ECB gør indlånsrenten negativ, så bankerne i eurozonen skal betale for at placere penge hos ECB, konstaterer han og peger på, at en anden mulighed kan være, at lade bankerne i eurozonen låne penge hos ECB på mere lempelige vilkår end normalt, hvis bankerne låner pengene videre til forbrugere og virksomheder.

Nykredits Ulrik Bie venter til gengæld ikke, at ECB er klar til negative indlånsrenter.

- Indlånsrenten vil blive fastholdt på 0,0 pct. Selv om ECB er teknisk klar til en negativ indlånsrente, er det et så komplekst og kontroversielt skridt, at vi vurderer, at det vil blive gemt til en ekstrem situation, som for eksempel en ukontrollabel styrkelse af euroen fra det nuværende niveau.

Heller ikke nye tildelinger af treårige lån til bankerne, de såkaldte LTROer, venter Ulrik Bie på programmet på mødet i ECBs Styrelsesråd i morgen. De må vente lidt, men senest til februar, hvor LTROerne igen vil blive introduceret som erstatning for de lån, der udløber i løbet af første kvartal.

/ritzau/FINANS

forbrugerprisestimatet for

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar