VALG-98 - S: Per Stig Møller skylder forklaring
København--4. marts--NetPosten--I en kommentar til Per Stig Møllers udtalelser til Aktuelt om, at Det konservative Folkeparti vil finansiere VKs massive skattelettelser over blandt andet ulandsbistanden siger udviklingsminister Poul Nielson følgende:
- Så vidt jeg har registreret, er såvel CD som Kristeligt Folkeparti indstillet på, at udviklingsbistanden bør bevares på det niveau, den har nu - ligesom flertallet i befolkningen i øvrigt.
- Så enten skylder Mimi Jacobsen og Jan Sjursen befolkningen en forklaring på, hvorfor de har ændret holdning - eller også skylder Per Stig Møller os en forklaring på, hvor han vil finde et flertal i Folketinget til at gennemføre nedskæringerne i ulandsbistanden.
- Jeg tror ikke, at Per Stig Møllers ideer ændrer ved det faktum, at VKs dyre skatteløfter vil komme til at koste danskerne dyrt i form af forringet service og brugerbetaling, siger Poul Nielson.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›