Jyske Bank: Anders Dam & Co. sælger aktier
Jyske Banks topchef Anders Dam og to meddirektører har tirsdag benyttet et gunstigt børsmarked efter bankens køb af BRFkredit til at sælge aktier i banken.
Anders Dam har solgt 1600 aktier for 527.200 kr. Det svarer til en salgspris på 329,5 kr. per aktie., eller et stykke under slutkursen tirsdag på 339,3 kr.
I alt steg Jyske Bank-aktien tirsdag med 10,5 pct. fra 307 kr. mandag.
Også bankdirektørne Jørgen Christensen og Niels Erik Jakobsen har solgt aktier. Jørgen Christensen har afhændet i alt 1750 aktier for 579.285 kr., mens Niels Erik Jakobsen har taget 1100 aktier ud af sit depot for i stedet at sætte 374.000 kr. på bankbogen.
Dermed har begge gjort bedre handler end Anders Dam. Jørgen Christensen har ifølge Ritzau Finans beregninger solgt til kurs 331,02, mens Niels Erik Jakobsen har fået kurs 340, eller blot 1 kr. mindre end tirsdagens højeste børskurs på Jyske Bank-aktien.
Niels Erik Jakobsen har i parentes bemærket ansvaret for for blandt andet investering i Jyske Bank.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›