Obligationer/åbning: Rentedyk i fortsættelse af fredagens fald

Udgivet den 11-11-2024  |  kl. 09:00  |  

De europæiske obligationsmarkeder indleder den nye uge med tydelige rentefald. Det gælder også for den tiårige toneangivende danske statsobligation, som mandag morgen handles med en rente på 2,07 pct., som er 4 basispoint lavere end niveauet ved dansk børslukketid fredag eftermiddag.

På de stor europæiske obligationsmarkeder ses mandag morgen et rentefald på omkring 5 basispoint i Paris og i Frankfurt, mens renten i London falder 6 basispoint.

Mandagens markedskalender er uden de store makrobegivenheder eller nøgletal, om end Danmarks Statistik mandag morgen har oplyst, at den danske inflation i oktober steg til 1,6 pct. fra 1,3 pct.

I USA er obligationsmarkedet endda lukket på grund af fejringen af Veterans Day.

Men trenden er mod lavere europæiske renter.

- Investorerne er blevet endnu mere negative på den tyske og den europæiske økonomi efter valget af Trump, som kan betyde toldmure, der rammer Europas åbne og eksporttunge økonomier, bemærker seniorøkonom i Sydbank Mathias Sproegel i et notat mandag morgen.

Og i bankens aktuelle renteprognose ser den klare udsigter til en større forskel mellem renteudviklingen i USA og I Europa efter udfaldet af det amerikanske præsidentvalg.

- Grundlæggende er det vores klare vurdering, at det vil give anledning til flere rentenedsættelser i Europa og hos Danmarks Nationalbank, mens man i Fed - den amerikanske centralbank - vil gå mere forsigtigt frem, skriver Sydbank i sin prognose.

Mens mandag synes at blive en af de mere stille dage på obligationsmarkedet, kan det senere på uge give mere bevægelse, når data for udviklingen i forbrugerpriserne i USA i oktober lægges frem som ugens makroøkonomiske højdepunkt. Ifølge Bloomberg News ventes de at vise en uændret inflation på 3,3 pct. for kerneforbrugerpriserne, men en lille stigning i inflationen for de samlede priser til 2,6 pct. fra 2,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel