Tirsdagens obligationer: Tidsler og roser i dagens tal

Udgivet den 25-03-2014  |  kl. 16:58  |  

Tirsdagens nøgletalsbuket indeholdt tidsler fra Europa og roser fra USA. Nettoeffekten på renterne var ikke stor. Det danske obligationsmarked endte tirsdag med et lille rentefald i et i øvrigt stille marked.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation endte i overkanten 1,60 pct., hvilket var et fald på omkring 1 basispoint i forhold til mandag ved børslukketid. Mandag faldt renten 3 basispoint.

Heller ikke i Europa var der markante udsving i de 10-årige renter.

Et svagt skuffende ifo-tal fra Europas største økonomi, den tyske, kunne bekymre, men havde ikke umiddelbart effekt på renterne.

Det samlede indeks faldt til 110,7, mens der kun var ventet et fald til 110,9. I februar var indekset 111,3. Det var dog forventningselementet, der skuffede, mens vurderingen af den nuværende situation var markant bedre end ventet.

- Indekset ligger dog fortsat på et relativt højt niveau, der signalerer pæn vækst i tysk økonomi, vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Krim-krisen kan være forklaringen på det lidt svagere indeks. Krisen er vigtig for europæisk økonomi, da Rusland er blevet en central aktør i krisen.

- Rusland er i modsætning til Ukraine så stor en økonomi, at en dyb handleskrig mellem Rusland og Vesten vil have mærkbare negative konsekvenser for europæisk økonomi. Omkring 3 pct. af den tyske eksport går til Rusland, mens omkring en tredjedel af den tyske import af olie og gas kommer fra Rusland, skriver Jacob Graven og vurderede:

- Det kan utvivlsomt få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange tyske virksomhedsledere.

Fra dagens amerikanske nøgletal var der derimod anderledes positive toner. Den amerikanske forbrugertillid sprang overraskende i vejret til 82,3 i marts mod ventet et lille hop 78,5 fra februars 78,3.

Salget af nye huse kom ind med en mindre fald på månedsbasis end ventet, men det absolutte tal for måneden før blev dog nedrevideret fra 468.000 til 455.000.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:11 ECB's Holzmann: Renten bør forblive uændret ved næste møde
12:50 Europa/aktier: Tegn på tysk enighed om stor udgiftspakke løfter aktier yderligere
12:15 Obligationer/middag: Renter i vejret efter tysk enighed om gældspakke
12:13 Tyske partier er enige om gældsplan - medie
11:57 Guldprisen runder milepæl: Over 3000 dollar for første gang nogensinde
11:48 Aktier/middag: Carlsberg og Mærsk i top og bund i positivt fredagsmarked
11:02 Tysk kanslerkandidat er stadig optimistisk i forhold til gigantisk investeringspakke
10:58 North Medias svenske nedskrivninger gjorde indhug i udfordrende 2024
10:40 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus der ser potentiale i bryggerier
10:39 Genmabs kursmål skæres til hos Nykredit efter Hexabody-skuffelse
10:15 Gucci-ejers valg af designchef dumpes af investorerne
09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning