Tysk kanslerkandidat er stadig optimistisk i forhold til gigantisk investeringspakke

Udgivet den 14-03-2025  |  kl. 11:02  |  

Den konservative tyske kanslerkandidat, Friedrich Merz, er stadig "meget optimistisk", når det kommer til at få vedtaget den gigantiske gælds- og investeringspakke, som blev foreslået i sidste uge.

Det skriver Bloomberg News.

Meldingen kommer, efter at en debat i det tyske parlament torsdag afslørede, at De Grønne stadig ikke bakker op om pakken, som foreslås af Merz' parti, CDU/CSU, og socialdemokraterne, SPD. De Grønne holder dog stadig døren på klem og erklærer sig klar til forhandlinger.

Over for den tyske tv-station, ZDF, erkender Merz, at det er krævende at forsøge at sikre opbakning til pakken, samtidig med at der forhandles med SPD om at danne en koalitionsregering.

- Vi har altid mange bolde i luften, siger Merz, der også citeres for, "at der i hans øjne er mulige løsninger".

Merz' parti, CDU/CSU, og socialdemokraterne i SPD forsøger at opnå et hurtigt for flertal for at lempe regler i forfatningen om en gældsbremse, som står i vejen for, at landet kan øge sine investeringer i forsvaret.

Desuden foreslår de to partier oprettelse af en infrastrukturfond på 500 mia. euro.

Den gigantiske investeringspakke har været et stort tema på obligationsmarkedet, da den ventes at blive finansieret via store obligationsudstedelser.

Alene de sidste par uger er den tiårige tyske obligationsrente derfor steget med knap et halvt procentpoint til 2,88 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

13:53 Akademikerpension sortlister Tesla og sælger aktier
13:37 USA/tendens: Markedet i New York lægger an til positiv ugeafslutning
13:11 ECB's Holzmann: Renten bør forblive uændret ved næste møde
12:50 Europa/aktier: Tegn på tysk enighed om stor udgiftspakke løfter aktier yderligere
12:15 Obligationer/middag: Renter i vejret efter tysk enighed om gældspakke
12:13 Tyske partier er enige om gældsplan - medie
11:57 Guldprisen runder milepæl: Over 3000 dollar for første gang nogensinde
11:48 Aktier/middag: Carlsberg og Mærsk i top og bund i positivt fredagsmarked
11:02 Tysk kanslerkandidat er stadig optimistisk i forhold til gigantisk investeringspakke
10:58 North Medias svenske nedskrivninger gjorde indhug i udfordrende 2024
10:40 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus der ser potentiale i bryggerier
10:39 Genmabs kursmål skæres til hos Nykredit efter Hexabody-skuffelse
10:15 Gucci-ejers valg af designchef dumpes af investorerne
09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge