Valuta: Inflationsforventninger styrker australsk dollar

Udgivet den 22-04-2014  |  kl. 15:09  |  

Den australske dollar noterer sig tirsdag sin største styrkelse over for den amerikanske af slagsen i omkring to uger, inden et nøgletal onsdag ventes at vise, at inflationen i Australien er steget yderligere i første kvartal.

Det skaber fornyet spekulation om en muligt forestående renteforhøjelse i landet, og det skaber styrkelse i den australske dollar over stort set hele linjen tirsdag.

- Der er stigende spekulation om, at den australske inflation i morgen vil overraske til den positive side. Det leder til spekulation om, at Reserve Bank of Australia (den australske centralbank, red.) vil forsøge at dæmme op for striben af solide inflationsopgørelser med offensiv snak, siger Peter Rosenstreich, der er chef-valutaanalytiker hos Swissquote Bank i Geneve, til Bloomberg News.

Over for den amerikanske dollar styrkes den australske af slagsen med 0,4 pct. sammenlignet med sent mandag, så der tirsdag går 0,9364 amerikanske dollar på en australsk.

Ifølge estimater fra Bloomberg News venter økonomerne en stigning på 0,8 pct. i de australske forbrugerpriser i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal sidste år. Sammenlignet med første kvartal sidste år ventes der et løft på 3,2 pct. i de australske priser.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar styrkes den fælleseuropæiske valuta med 0,2 pct., så en euro koster 1,3818 dollar tirsdag eftermiddag sammenlignet med 1,3793 dollar sent mandag.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering