USA/tendens: Grøn åbning i sigte

Udgivet den 07-05-2014  |  kl. 14:37  |  

De amerikanske aktier ventes at starte i forsigtigt positivt terræn onsdag, efter at markederne tog sig et dyk tirsdag.

I Europa er stemningen steget gradvist i løbet af dagen, og futures for de tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, indikerer en positiv åbning i niveauet 0,2-0,3 pct. omkring en time før handelsstart.

I fraværet af nøgletal er onsdagens største makroøkonomiske begivenhed talen i Kongressen fra centralbankchef Janet Yellen, der starter omkring en halv time efter gongongen har lydt på Wall Street.

Regnskabssæsonen er ved at gå på hæld på den amerikanske side af Atlanten, men de sidste opgørelser over første kvartal skyller fortsat ind. Onsdag gælder det blandt andet regnskabet fra energigiganten Chesapeake Energy, der leverede et justeret resultat per aktie på 0,59 dollar mod ventet 0,48 dollar blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Samtidig løfter selskabet sine forventninger til hele årets frie pengestrømme, der nu ventes at ramme 5,8-6,8 mia. dollar mod tidligere estimeret 5,1-5,3 mia. dollar.

Chesapeake-aktien stiger med 3,7 pct. til 29,40 dollar i formarkedet.

Efter markedets lukketid leverer elbilproducenten Tesla Motors og borerigselskabet Transocean desuden sine tal for første kvartal, og forventningerne til førstnævnte er umiddelbart gode. Tesla-aktien stiger med 1,6 pct. til 210,50 dollar i formarkedet.

Transocean-aktien går omvendt lidt tilbage og falder med 0,3 pct. til 42,95 dollar i formarkedet.

Det kinesiske internetselskab Alibaba er desuden fortsat på vej på børsen i USA i det, der kan blive verdens største børsintroduktion i teknologisektoren nogensinde.

Alibaba Group Holding, der driver 80 pct. af al online-handel som gennemføres i Kina, og som handler med alt fra gafler til gaffeltrucks, forventes at kunne bogføre "mere end" 15 mia. dollar fra noteringen og potentielt overgå den 16 mia. dollar store notering af Facebook, der blev børsnoteret i 2012.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:50 Europa/aktier: Lukkede i plus selv om lavere oliepriser trak energiaktier ned
17:21 Novo Nordisk ramt af flere dårlige nyheder - laveste lukkeniveau siden januar
17:10 Mandagens aktier: Demant trukket ned i stille marked af negativt nyt fra USA
17:09 Mandagens obligationer: Marginalt rentefald trods stejl stigning i åbningshandel
16:53 Danske WSA fortsætter med at levere høreapparater til den amerikanske kæde Costco
16:46 Bioporto indgår aftale med Beckman Coulter om distribution
16:18 Novo Nordisk er for langsomme til at udvide produktionen mener østrigsk finanshus
15:18 Zealand Pharma og Sanofi kunne være perfekt match mener analytikere
14:59 Kriseramte Boeing vil rejse milliarder for at tilbagebetale gæld
14:44 USA/åbning: Børserne i New York indleder ugen i plus og parat til et par hektiske uger
14:09 Baltic Dry-indekset falder for 10. dag i træk
14:04 Cbrain nedjusterer forventningerne til 2024 på grund af nølende kunder
13:44 Europa/aktier: Lavere oliepriser trækker energien ud af europæisk aktieindeks
13:15 USA/aktier: Optimismen intakt frem mod megaregnskaber senere på ugen
13:05 Trumps mediekoncern går til vejrs i forventning om valgsejr
12:56 Boeing vil rejse knap 19 mia. dollar for at holde kreditbureauerne fra døren
12:14 Obligationer/middag: Morgenhandlens stejle rentestigning mere end udlignet
11:46 Volkswagen vil lukke fabrikker og skære 10 pct. af medarbejdernes løn
11:41 Demant- og GN falder med udsigt til Sonovas comeback hos stor kæde i USA
11:39 Aktier/middag: Stilhed før storm med DSV i førerposition