Vestas-storkunde: Vi skal bruge alle møller i rammeaftale

Udgivet den 08-05-2014  |  kl. 15:52  |  
Vestas - vindmøller på havet

Den amerikanske udvikler af vindmølleprojekter Renewable Energy Systems Americas (RES) kommer til fuldt ud at udnytte den rammeaftale på levering af 610 megawatt, som de to selskaber indgik i efteråret 2013. Det oplyser selskabet til Ritzau Finans på en vindmøllekonference i Las Vegas.

- Absolut. Vi har herigennem sikret nok møller til de projekter, vi har, og har allokeret dem passende, så alle projekter er kvalificerede til PTC, siger Robert G. Morgan, som er Chief Development Officer hos RES Americas, til Ritzau Finans.

Indtil videre har RES trukket 170 megawatt på rammeaftalen, så endnu udestår 440 megawatt, som altså senere vil blive til faste ordrer hos Vestas.

- Det er en meget kreativ og god aftale mellem os og Vestas, hvor vi var i stand til at sikre nok møller og samtidig kvalificere alle vores projekter til PTC-regimet. Det var vigtigt for os at kunne leve op til "safe harbour"-reglerne, der kvalificerede os til PTC, og Vestas er en rigtig god partner til os, siger Robert G. Morgan.

Han vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt med yderligere møllebestillinger udover rammeaftalen.

- Teoretisk set kunne vi godt komme i en situation, hvor der er behov for flere. Formentlig ikke for 2014, men for 2015 kan vi potentielt skulle source flere møller. Det afhænger også af vores konstruktionsmuligheder for tredjepart, siger Robert Morgan.

Han henviser med sidstnævnte til, at selskabet også bygger projekter fra andre vindparkejere, herunder eksempelvis en anden Vestas-kunde, EDF.

RES Americas er en del af RES Holding, og mens førstnævnte dækker den vestlige hemisfære har moderselskabet ansvaret for den øvrige del inden for vedvarende energi, inklusive Europa, Middelhavsregionen, Sydafrika og Australien.

- I Amerika er vi aktive i USA, Canada og Chile. Vi har i øjeblikket over 1 gigawatt under konstruktion, primært i USA, siger Roberg Morgan og uddyber, at der i USA er tale om fem projekter på et varierende konstruktionsstadie.

- Hvis vi kikker fremad, har vi yderligere to projekter i USA, som vi venter at begynde konstruktion af i år, det er yderligere 350 megawatt, og det vil bringe os igennem 2015 i forhold til de nuværende projektplaner, siger Robert Morgan.

I udviklingspipelinen har RES Americas i de tre lande, det dækker, over over 3 gigawatt inden for vind. Derudover er der aktiviteterne med at bygge for andre.

- En stor del af vores forretning er at konstruere for tredjepart, så vi har klienter, som vi bygger for, og afhængig af deres projektpipeline kan vi have andre byggemuligheder, vi kan forfølge, siger Robert Morgan.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg