Rusland: Renteforhøjelse ikke nok til rubel-styrkelse

Udgivet den 11-12-2014  |  kl. 12:12  |  

Rusland har torsdag formiddag hævet sin ledende rente for at dæmme op for den seneste tids kraftige rubelsvækkelse, men i stedet for en styrkelse af den russiske valuta efter renteforhøjelsen, blev resultatet en ny svækkelse.

Og det kan hænge sammen med, at forventningerne blandt investorerne var endnu højere end den renteforhøjelse på 100 basispoint til 10,5 pct., som blev gennemført, og som var det ventede udfald blandt de økonomer, som Bloomberg News havde talt med inden offentliggørelsen.

- Markedet havde måske håbet på, at centralbanken kunne overraske på opsiden, og det kan være forklaringen på, at rublen ikke styrkes efter renteforhøjelsen. Der har været spekulationer om et renteløft på mellem 100 og 200 basispoint, siger Peter Skøttegaard Øemig, der er seniorøkonom hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Han påpeger, at de seneste renteforhøjelser fra Rusland heller ikke nødvendigvis har haft den ønskede effekt i markedet, fordi der er mange andre forhold, der påvirker den russiske økonomi netop nu.

Det drejer sig både om krisen omkring Ukraine, der startede med annekteringen af Krim-halvøen i begyndelsen af 2014, og de deraf følgende sanktioner fra særligt EU, men også de stærkt dykkende oliepriser, som fik en ekstra lussing, da Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) for nylig valgte ikke at sænke sit produktionsmål for at dæmme op for olieprisfaldet.

En meget stor del af den russiske økonomi er nemlig bundet op på olie, og derfor står landet over for store udfordringer i den kommende periode, vurderer Peter Skøttegaard Øemig.

- De seneste gange, hvor renten er blevet løftet, har vi heller ikke fået den naturligt ventede effekt. Der er masser af andre ting, der spiller ind på den russiske økonomi lige nu. Russerne kan næsten tilbyde, hvad de vil i rente, og alligevel har folk ikke lyst til at sende deres penge til Rusland, siger seniorøkonomen.

Efter renteforhøjelsen er rublen svækket yderligere, så der nu går 55,27 rubler på en dollar mod omkring 54,80 rubler per dollar inden renteforhøjelsen.

Set over hele 2014 er rublen svækket med knap 70 pct. over for dollar, og alene siden den 24. november, hvor olieprisen for alvor begyndte at dykke, er rublen svækket med godt 23 pct.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt