Mandagens internationale avisuddrag med Grækenland, ATP, IMF

Udgivet den 04-05-2015  |  kl. 08:13  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

GRÆSKE LOKALMYNDIGHEDER SMÆKKER PENGEKASSEN I

Grækenlands desperate situation blev i sidste måned understreget af regeringens krav om, at kommunerne stiller deres kapitalbeholdninger til rådighed for staten i et forsøg på at undgå, at landet går bankerot. De lokale myndigheder satte sig straks imod, og forhandlinger forløber nu parterne i mellem med håb om en endelig aftale mandag, inden Grækenlands tilbagebetaling til IMF næste uge. (ATHNES MAYOR GUARDS CITY'S CASH FROM GOVERNMENT)

WARREN BUFFET STILLES TIL ANSVAR OVER FOR AKTIONÆRER

Multimilliardæren Warren Buffet måtte i weekenden på Berkshire Hathaways generalforsamling kraftigt forsvare selskabets samarbejde med det brasilianske investeringsselskab 3G Capital. Aktionærer udviste stor utilfredshed med forventede fyringer i den nyligt opkøbte fødevarekoncern Kraft, der ventes at skulle slås sammen med Heinz. (WARREN BUFFET FORCED TO DEFEND RELATIONSHIP WITH BRAZIL'S 3G CAPITAL)

KAPLØB OM FREMTIDENS MOBILNETVÆRK

I den teknologiske verden finder der for tiden et stærkt kapløb sted om at udvikle næste generation af mobilnetværk: 5G. Det forventes ikke blot at være hurtigere end eksisterende, men hurtigt nok til at muliggøre banebrydende kommunikationsformer. Selskaber som Huawei, Nokia og Samsung forsøger alle at være de første til at udvikle et global patent på teknologien, der ventes tidligst at være klar i 2018. (HUAWEI, ERICSSON AND NOKIA RACE TO DEVELOP 5G MOBILE NETWORK)

JAPAN SPISER AMERIKANSK

Amerikanske fastfood-kæder oplever en genoplivningsperiode i Japan, hvor forbruget af ris er halveret de sidste 50 år, og det amerikanske i stigende grad vinder frem. Efter et par fødevareskandaler for McDonalds, får andre udenlandske kæder nu mulighed for at vinde frem. (US FAST-FOOD CHAINS RETURN TO JAPAN AMID MCDONALD'S BACKLASH)

ATP STOPPER HANDEL GENNEM CARNEGIE

Danske ATP reducerer eller stopper al handel igennem den svenske investeringsbank Carnegie, der spillede en betydelig rolle i sagen om OW Buncker og selskabets børsnotering. ATP's ophør med aktiehandel gennem Carnegie sammen med en række danske investorer presser nu den svenske bank. (OW BUNKER BANRUPTCY BACK TO HAUNT CARNEGIE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

IMF GIVER ENDELIG KINESISK VALUTA POSITIVE FORHÅBNINGER

For første gang er IMF på kanten til ikke at evaluere den kinesiske valuta som værende undervurderet. Dette ville være en milepæl for landets økonomi, hvis pengepolitik har været stærkt kritiseret af USA. Den endelig vurdering kommer i en IMF-rapport om Kinas økonomi de næste måneder. (IMF TO BRIGHTEN VIEW OF CHINA'S YUAN)

HANDEL MED GRÆSKE STATSOBLIGATIONER I STÅ

Handelen med græske statsobligationer står nærmest stille som følge af investorers spekulationer. Den græske stats spændte situation med landets kreditorer, har igen sat gang i spekulationer om konsekvenserne af et euro exit og landets manglende evne til at tilbagebetale dets lån. (TRADING IN GREEK GOVERNMENT BONDS SLOW TO A TRICKLE)

GOLDMAN SACHS VIL AF MED KULMINER

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er i forhandlinger om at sælge dets kulminer i Columbia, der har vist sig som værende en svær forretning med faldende kulpriser og opstrammende miljølovgivning. Skulle salget gå igennem, der ventes med tab, vil Goldman Sachs ikke længere være aktiv inden for naturressource-produktion. (GOLDMAN SACHS IN TALKS TO SELL ITS COAL MINES)

INTET BEVIS FOR AT ROBOTTER STJÆLER JOB

Robotter bruges i stigende grad verden over på fabrikker og tidligere bekymringer om, at det vil betyde færre arbejdspladser for os mennesker, ser ikke ud til at holde stik. Nye tal og analyser viser ingen sammenhæng mellem brug af robotter i produktion og stigende arbejdsløshed på fabrikker. (ROBOTS MAY LOOK LIKE JOB-KILLERS, BUT IT'S HARD TO SEE EN THE NUMBERS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

BRITISKE SUPERMARKEDERS KVALER FORTSÆTTER

Den britiske supermarkeds-sektor er for tiden hårdt presset, hvilket ventes at blive bekræftet endnu engang af kæden Sainsburys kommende regnskab. Discountkæder og lave globale varepriser har kickstartet en intens priskrig, der går hårdt udover det britiske supermarkeder, deriblandt Tesco. (SAINSBURY'S RESULTS LIKELY TO CONFIRM UK SUPERMARKET WOES)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

TOPLEDERE VIL SIKRE BRITISK ØKONOMI

Kun få dage inden det britiske valg vælger prominente forretningsfolk og akademikere at sende lederen af Labour, Ed Milliband, en advarsel om, at partiets planer om at øge skattetrykket for de rige, vil bremse landets økonomiske vækst. Advarslen inkluderer en appel om, at den kommende britiske regering sender et klart budskab om at prioritere det private forretningsliv. (BUSINESS LEADERS ISSUE LAST-DITCH WARNING AGAINST LABOUR)

NY BRITISK PRINSESSE, ER DET EN DIANA?

I lørdags blev den britiske kongefamilie forøget, da Prins William, der er nummer to i arvefølgen, og hans kone Kate stolt kunne vise deres nyfødte datter frem. Spekulationer om barnets navn er i fuld gang, og mange er overbeviste om, at Diana enten bliver for- eller mellemnavn. (AS THE NATION WAITS, WHY THE PRINCESS MUST BE CALLED DIANA)

SAUDI-ARABIEN OMSTRUKTURER STATSEJET OLIESELSKAB

Saudi-Arabien har igangsat den største genoprustning af landets fossile brændstofindustri i mere end 50 år. Landets nye leder, Kong Salman Bin Abdulaziz al Saud, har igennem et dekret ophørt regeringens og olieministerens kontrol af Saudi Aramco. (SAUDI ARABIA SPLITS STATE OIL COMAPNY)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

VATTENFALL JAGTER MINETILLADELSER

Den svenske energigigant Vattenfall er af den svenske regering blevet bedt om at afbryde dets udvidelse af brunkul i Tyskland, men selskabet fortsætter med arbejde for at opnå tilladelser til nye miner. (VATTENFALL SÖKER NYA GRUVTILSTAND)

RUSLAND FORSTYRRER SVENSKE UNDERVANDS-KABLER

Svenske og litauiske myndigheder melder om uacceptabel opførsel fra russisk side, der beskyldes for at have forstyrret landenes kabelinstallationer i Østersøen. Russiske krigsskibe skulle angiveligt have forstyrret området, men forsvares af det russiske udenrigsministerium som værende militærøvelser. (RYSSLAND STÖR SVENSK KABELLÄGGNING)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

STATOILCHEF KLAR TIL OPKØB

Trods lave oliepriser og en presset energisektor, udtaler Eldar Sætre, der er topchef i Statoil, at selskabet er klar til opkøb og ser muligheder for at udvikle selskabet. (STATOIL-SJEFEN ÅPNER FOR NYE OPPKJØP)

/ritzau/FINANS

Astrid Melchior Olesen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Forsyningsselskaberne trodsede rød bølge efter amerikansk jobrapport
17:36 JPMorgan ser to store rentenedsættelser på de to næste rentemøder
17:19 Amerikanske bankaktier på vej mod største dyk i mere end et år
17:11 Den danske valutareserve voksede i juli
17:05 Fredagens aktier: Største C25-dyk i knap to år efter jobtal - rentefald gavnede Ørsted
17:00 Fredagens obligationer: Svageste jobrapport i over tre år sendte renterne ned
16:17 Hedgefond kalder Nvidia "overhypet" og AI for en "boble"
16:05 Amerikansk ordreindgang på varige goder tager større dyk end forudset
16:04 Amerikanske fabriksordrer faldt lidt mere end ventet i juni
15:44 Amerikansk teknologiindeks fortsætter nedturen: Er faldet 10 pct. siden top i juli
15:42 USA/åbning: Udtalte fald oven på svag jobrapport - Intel styrtdykker
15:00 Valuta: Dollar svækkes af rentefald efter svageste jobrapport i mere end tre år
14:57 Skuffende jobrapport peger mod en snarlig rentenedsættelse, vurderer Sydbank
14:40 Aktiemarkederne ryger længere ned i kulkælderen efter skuffende jobrapport
14:36 Amerikansk jobrapport skuffer stort: Jobskabelsen i laveste niveau siden januar 2021
14:06 Tørlastindeks stiger for første gang efter ti dage i streg med fald
13:53 USA/tendens: Ringe prognoser fra Amazon og Intel gør ondt værre
13:33 Oliekæmpen Exxon Mobils indtjening hjujlpet af gigantopkøb
13:17 Oliekæmpen Chevron skuffer med indtjeningen
12:43 Europa/aktier: Sur amerikansk stemning smitter af - IAG og Engie går mod strømmen