Så langt vil vi pendle fra bolig til arbejde

Udgivet den 10-08-2015  |  kl. 06:00  |  

Danskerne afdrager på gælden i stedet for at låne flere penge. Boligsiden.dk

Mange hænger i en klokkestreng om morgenen, hvor madpakkerne skal smøres, ungerne sendes i skole eller børnehave, før man selv halser på arbejde med en ostemad i hånden og en glemt actionman hængende ud af tasken. Og hele cirkusset gentager sig om eftermiddagen, hvor der skal hentes, købes ind og laves mad, før der falder ro over de små hjem. Tiden er knap for mange, og det kan være årsagen til, at 41 procent af os ikke vil bruge mere end 30 minutter på at komme på arbejde. 10 procent vil maksimalt bruge et kvarter. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.526 af brugerne på Boligsiden.dk.

 

”Det er nemt at forstå, at mange gerne vil bruge så kort tid som muligt på at pendle, men vil man have en transporttid på under 30 minutter fra hjem til arbejde, afskærer man sig selv fra en lang række boliger. Det er typisk også de billigere boliger, der bliver sorteret fra, da de typisk ligger længere væk fra byerne, hvor arbejdspladserne ligger”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Spar over en million ved at flytte ud

Arbejder du i København, og har du normale kontorarbejdstider, kører du nok ikke i bil på arbejde. Så kan du med garanti ikke komme ret langt på din halve time. Kører du med toget, kan du på en halv time komme til Allerød i nord, Greve i syd eller Roskilde i vest. Det svarer til ca. 30 kilometer. Men vil du beregne tiden fra dør til dør, kan du ikke komme nær så langt, da du i så fald formodentlig skal bruge mindst 5-10 minutter fra dit hjem til stationen og igen fra stationen til din arbejdsplads. Det reducerer din mulige togtur til 10-15 minutter, og du kan dermed ikke komme ret langt ud af byen, og du kommer derfor til at betale dyrt for den tid, du sparer på at pendle.

 

”Hvis du ikke kan komme længere end til Hvidovre på dine 30 minutter, kan du stadig spare 960.000 kroner på en villa på 140 kvadratmeter sammenholdt med en villa i Københavns Kommune. Men er du indstillet på at køre til Allerød, kan du fx spare 1,4 millioner kroner for en villa i samme størrelse. Du sparer altså en ekstra halv million ved at rykke fra Hvidovre til Allerød”, siger Birgit Daetz.

 

Tilsvarende er der godt 1,1 million at spare på den 140 kvadratmeter store villa ved at bosætte sig i Odder i stedet for i Aarhus kommune, men også her skal du bruge en halv time på transport, hvis du er i bil og tre kvarter fra Odder station til Aarhus H, hvis du kører med tog.

 

”Hvis du er villige til at bruge op mod en time på transport, kan du spare over en million på huskøbet. Om det er noget, du har lyst til at gøre, afhænger jo også af din økonomi og din familiesituation”, siger Birgit Daetz.

 

Se salgspriserne på kort

Se kortet nedenfor, der viser, hvor høje salgspriserne var i de forskellige kommuner i juli. Her er det tydeligt, at priserne er højest i de store byer og bliver lavere jo længere væk, man kommer.

Kort over salgspriser pr. kvm juli 2015 (Boligsiden.dk)

Sådan gjorde vi

Boligsiden.dk stillede vi i perioden 23. – 31. juli 2015 spørgsmålet: ”Hvor lang tid vil du højest bruge på at pendle til arbejde?” 2.526 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Hvor lang tid vil du højest bruge på at pendle til arbejde (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde