Tilfredsstillende 1. halvår for Jutlander Bank

Udgivet den 17-08-2015  |  kl. 14:11  |  

Bestyrelsen for Jutlander Bank A/S har i dag behandlet og godkendt bankens halvårsrapport for 1. halvår 2015, der hermed offentliggøres.

 

Indtjening

For 1. halvår 2015 udgør bankens resultat før skat 148 mio. kr. mod 98 mio. kr. for 1. halvår 2014, og efter skat udgør resultatet 117 mio. kr. mod 88 mio. kr. året før.

 

Resultatet anses for tilfredsstillende.

 

Bankens indtjening fra den primære drift er i forhold til 1. halvår 2014 steget med 59 mio. kr. til 189 mio. kr., der blandt andet er udtryk for, at fusionen primo 2014 nu er fuldt implementeret.

 

Indtjeningen fra den primære drift er bedre end forventet, hvilket blandet andet skyldes høj aktivitet på bolig- og investeringsområdet.

 

Kursreguleringer af bankens investeringer i aktier og obligationer mv. er positive med 66 mio. kr.

 

Banken har i alt udgiftsført 96 mio. kr. til tab og nedskrivninger af udlån mv. Heri indgår dels de 26 mio. kr. i yderligere nedskrivninger på bankens udlån og dels de 8 mio. kr. i nedskrivninger af bankens midlertidigt overtagne ejendomme, som Finanstilsynets konstaterede ved deres ordinære inspektion i banken i foråret 2015.

 

Forretningsomfang

Bankens udlån udgjorde ved halvårets udgang 8,4 mia. kr., indlån 11,7 mia. kr. og garantier 2,3 mia. kr., mens værdi af kundedepoter udgjorde 9,4 mia. kr. Det samlede forretningsomfang udgør således 31,8 mia. kr., og er dermed steget med 3,2 mia. kr. fra 28,6 mia. kr. ultimo 2014.

 

Ved overtagelsen af filialerne i Randers og Gjerlev fra Østjydsk Bank primo 2015, der blandt andet omfattede ca. 7.000 kunder, blev forretningsomfanget forøget med ca. 1,6 mia. kr.

 

Herudover er det specielt værdien af kundedepoter, der er steget i 1. halvår 2015, mens bankens udlån og indlån er stabilt.

 

 

 

Kapitalgrundlag

Bankens egenkapital udgør 2,4 mia. kr. pr. 30. juni 2015, og bankens kapitalgrundlag er opgjort til 1,7 mia. kr.. Kapitalprocenten og den egentlige kernekapitalprocent er opgjort til 14,6.

 

Det individuelle solvensbehov for banken er opgjort til 11,2 % pr. 30. juni 2015, og den faktiske kapitalprocent på 14,6 ligger således 3,4 procentpoint over det individuelle solvensbehov svarende til en kapitalmæssig overdækning på 395 mio. kr.

 

Bankens udlån i forhold til egenkapital (gearing) ligger fortsat på et forsigtigt niveau på 3,5.

 

 

Likviditetsforhold

Kundernes indlån i banken kan fuldt ud finansiere udlånet, og nøgletallet ”Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån” udgør således 78,7 %.

 

Opgjort i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed skal banken have et likviditetsberedskab på 1,5 mia. kr., og da banken har et likviditetsberedskab på 2,8 mia. kr., betyder det, at banken har en overdækning på 187 %.

 

 

Forventet udvikling

Bankens primære indtjening, der er indtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer, udgifter til sektorløsninger mv. og skat, udgør 189 mio. kr. for 1. halvår 2015, hvilket er bedre end forventet.

 

De seneste udmeldte forventninger til bankens primære indtjening for 2015 lyder på 275-300 mio. kr. På baggrund af den primære indtjening i 1. halvår 2015 opjusteres forventningerne for helåret til 310-335 mio. kr.

 

Banken forventer fortsat, at tab og nedskrivninger vil ligge på et lavere niveau i 2015 end i 2014.

 

I 1. halvår 2015 har banken opnået positive kursreguleringer på 66 mio. kr. på bankens værdipapirbeholdning mv. Det samlede resultat for 2015 vil være påvirket af udviklingen på de finansielle markeder.

 

- - - - - 0 0 0 - - - - -

 

Har De spørgsmål eller kommentarer til halvårsrapporten, er De velkommen til at kontakte undertegnede.

 

 

 

Med venlig hilsen

Jutlander Bank A/S

 

 

Per Sønderup

ordførende direktør

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse nr 7-2015.pdf

Halvårsrapport 2015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed