GN Resound/CEO: Frygter ikke konkurrenters trådløse tiltag

Udgivet den 15-10-2015  |  kl. 10:42  |  

Trådløs teknologi er et stort tema ved dette års høreapparatmesse hos Europäische Union der Hörgeräteakustiker (EUHA) i Nürnberg.

Alle de store producenter i sektoren fortæller åbent om planer for udvikling af trådløse høreapparatløsninger ved brug af blandt andet 2,4 GHz-teknologi.

Hos GN Resound har man anvendt 2,4 GHz-forbindelse siden 2010, hvor Resound Alera blev lanceret, og siden er tre yderligere generationer kommet til i form af Resound Verso og Made for iPhone-apparaterne Resound Linx og Resound Linx2.

Selv om konkurrenterne arbejder på forskellige løsninger, nogle med en såkaldt dual-chip, der kører på både 2,4 GHz og eksempelvis mere traditionelt 15 MHz, og andre med løsninger baseret på ren 2,4 GHz, føler GN Resound sig ikke truet af rivalerne.

- Over de seneste par dage er det blevet klart, at konkurrenterne vil følge efter. Vi byder intentionen velkommen, men vi har ikke hørt noget de seneste dage, der gør os bekymrede for, at vores førerposition er truet, siger Anders Hedegaard, der er administrerende direktør hos GN Resound, ved en præsentation på EUHA-messen torsdag.

Han påpeger, at GN Resound selv arbejder på en ny generation af høreapparater på 2,4 GHz-platformen - den femte generation præsenteret af det danske selskab.

Topchefen vil dog ikke afsløre nogen detaljer om, hvad selskabet arbejder på som efterfølger til Resound Linx2.

Ifølge Anders Hedegaard blev der rynket på næsen af GN Resound, da selskabet introducerede Resound Alera på en 2,4 GHz-platform i 2010, men siden er det blevet klart for flere, at det er den rigtige vej at gå.

Dermed stikker GN Resound-chefen også en smule til konkurrenterne.

- Det bliver klarere for andre i branchen, at vi satte en ny standard i 2010 med lanceringen af første generation af 2,4 GHz-platformen. Over fire generationer har vi udviklet den, og nu arbejder vi også på femte generation, siger Anders Hedegaard.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO❯ 

Seneste nyheder

17:59 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:54 Europa/lukning: Trumps valgsejr gjorde ondt på grønne aktier og biler
17:52 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:27 Genmabs guldæg sørger for fortsat vækst og oppræcisering
17:16 Vestas tog ugens kurslussing nummer to efter Trump-sejr
17:05 Onsdagens aktier: Grønne aktier sendt i hullet efter Trumps sejr
17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på vækstbekymringer efter Trump-sejr
15:40 USA/åbning: Banker og Tesla stryger til tops efter Trumps sejr
15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr