Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 11:41  |  
Pandora - Smykker

Smykkeselskabet Pandora er kommet med regnskab for juli, august og september. Og selv om selskabet rammer skiven i forhold til analytikernes forventninger, så tynger en anden nyhed helhedsbilledet.

Smykkekoncernen skal ud og spare på grund af højere priser på sølv og guld, som på et tidspunkt kommer til at give udslag i tallene.

Her er de vigtigste punkter i regnskabet for tredje kvartal:

- For tredje gang i år ser Pandora nu et bedre resultat for 2024 end først antaget. Og topchef Alexander Lacik siger, at med blot syv uger igen af 2024 er sigtbarheden til det. Pandora ser nu en organisk vækst på 11-12 pct. mod før 9-12 pct. Analytikernes forventninger forud for regnskabet var en organisk vækst på 12 pct.

- Med kun syv uger tilbage af 2024 er sigtbarheden mere klar, siger topchefen.

- Væksten i USA fortsætter. Topchefen siger, at det amerikanske marked er et af de mindre penetrerede, men at Pandora har "et godt momentum, så det er et sted, hvor vi har valgt at investere mere - og det fungerer."

- I Kina går det modsat - og her har planen for et indtog længe været lagt på is. Corona, nedlukninger og en kinesisk økonomi under pres har sat en stopper for en ellers planlagt ekspansion.

- Overordnet er det dog priserne på sølv og guld, der sætter dagsordenen onsdag. De skyhøje priser, der er fordoblet i de fem år, Alexander Lacik har været chef for smykkebutikken, vil i de kommende kvartaler begynde at tynge Pandora. Og derfor sætter smykkeselskabet nu gang i indledende spareøvelser.

- De høje priser på især sølv vil presse bruttomarginen, der er kraftigt påvirket af udgifterne til råvarer.

- De højere priser på guld og sølv samt valutakurser vil påvirke EBIT-marginen med 3,6 procentpoint, fremskriver Pandora. De finansielle mål på EBIT-marginen i 2026 er fortsat på 25-26 pct. Topchefen lover, at der kommer flere opdateringer om både spareprogrammet og de finansielle mål.

- For at imødegå modvinden har Pandora sat priserne op med 5 pct. i oktober. Og der er flere prisstigninger på vej udover de normale prisstigninger på 1-2 pct. om året - højst sandsynligt også til næste år.

Tabel for Pandoras regnskab for tredje kvartal af 2024:

mio. kr. Q3 24 Q3 24(e) Q3 23 FY 24(e) FY 23
Omsætning 6103 6122 5572 31.390 28.136
USA 1796 - 1566 - 8306
Kina 84 - 132 - 564
Storbritannien 740 - 729 - 3821
Italien 466 - 496 - 2540
Australien 195 - 221 - 1120
Frankrig 227 - 220 - 1196
Tyskland 431 - 301 - 1527
Like-for-like (%) 7 6 9 7 6
Organisk vækst (%) 11 11 11 12 8
USA 14 - 4 - 5
Kina -36 - -7 - -18
Storbritannien 0 - 2 - 2
Italien -7 - 2 - -2
Australien -13 - 1 - -6
Frankrig 3 - 1 - 0
Tyskland 43 - 18 - 17
Bruttomargin (%) 80,1 80,2 79,0 79,9 78,6
EBIT 980 991 920 7906 7039
EBIT-margin (%) 16,1 16,1 16,5 25,2 25,0
Nettoresultat 595 560 543 5216 5029

(e) = medianestimater er indsamlet af Pandora blandt op til 14 analytikere inden regnskabet for andet kvartal.

Pandoras forventninger til 2024:

Ved Q3 Ved Q2 Ved Q1 Ved Q4 2024 (e*) 2025 (e*)
Organisk vækst i % 11-12 9-12 8-10 6-9 12 9
EBIT-margin i % Omkring 25 Omkring 25 Omkring 25 Omkring 25 25,2 25,3

(e*) = medianestimater indsamlet af Pandora før regnskabet for første kvartal blandt op til 15 analytikere.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
09:32 Aktier/åbning: Svag rød åbning med store fald til Ørsted og Vestas og plus til Novo